Kjær-kamp afblæst efter sindssygt dommeroverfald

Simon Kjær og Fenerbahce spillede i går aftes et vanvittigt opgør mod Trabzonspor, som blev afblæst, fordi måldommeren blev angrebet af en Trabzonspor-fan

En vagt får overrumplet en sindssyg fan, der har overfaldet måldommeren (Foto: Abaca)
En vagt får overrumplet en sindssyg fan, der har overfaldet måldommeren (Foto: Abaca)

I Tyrkiet går det sjældent stille for sig, når der er fodbold på menuen. Sidste år forsøgte en gruppe Trabzonspor-fans således at angribe Fenerbahce-bussen med spillere, trænere og ledere, som var i en bus på vej hjem fra et opgør mod Rizespor. Med pistol. Her blev buschaufføren ramt og kom på hospitalet og måtte kæmpe for sit liv.

Søndag aften var den så gal igen. I opgøret mellem Trabzonspor og Simon Kjærs Fenerbahce var sidstnævnte foran med sikre 4-0, hvor kampen første gang blev abrudt i en rum tid. Dysten blev dog genoptaget, hvor Fenerbahce tog et indkast, men få sekunder efter var den gal igen. En fan hoppede nemlig fra tribunen ned på banen og slog og sparkede måldommeren bagfra, og den stakkels måldommer havde ikke en jordisk chance for at forsvare sig selv.

Efter et flere slag og lidt blod i ansigtet kom politiet og sikkerhedsvagterne ham endelig til undsætning, og overfaldsmanden blev væltet omkuld. Herfra blev det forståeligt nok ikke til mere fodbold denne aften.

Måldommmeren Volkan Bayarslan kunne heldigvis selv forlade banen efter det sindssyge overfald (Foto: Abaca)
Måldommmeren Volkan Bayarslan kunne heldigvis selv forlade banen efter det sindssyge overfald (Foto: Abaca)
 

Samtlige spillere vandrede ud af banen, og særligt Simon Kjærs klub havde travlt med at komme i sikkerhed. Der blev nemlig kastet med sæder, romerlys og diverse kasteskyts.

Nu venter der naturligvis et alvorligt efterspil for Trabzonspor, der som minimum kan se frem til en kæmpe bøde, og allerede nu går historierne på, at næste sæsons opgør mellem Trabzonspor og Fenerbache ikke spilles på førstnævntes hjemmebane Hüseyin Avni Aker, men i stedet på en neutral bane.

Samtidig risikerer klubben fra byen, der ligger ud til Sortehavet, at spille de næste par kampe uden tilskuere.

27 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere