Han griner, mens han fortæller en anekdote om Diego Maradona fra 1989, da Napoli tog imod ham og Juventus i Serie A.

Han anerkender argentineren som et helt exceptionelt talent, der begavede fodboldverdenen med sine tryllerier og evner, og han lægger ikke skjul på, at han er glad for at have mødt Maradona på banen.

Men at ophøje ham til verdens bedste nogensinde … det er Michael Laudrup ikke meget for.

Og det har sådan set ikke noget at gøre med, at han på den måde tvivler på El Diegos uomtvistelige talent.

Det uddyber han i en snak med fodboldjournalisten Graham Hunter.

- Jeg vil ikke gå ind i en debat om, hvem der er verdens bedste. Om det er Messi, ham (Maradona, red.) eller en tredje. Det er forskellige æraer. Det handler ikke om konkurrencen. Vi kan alle tale fodbold i dagevis, og vi har alle forskellige meninger.

- Vi skal bare være glade for, at vi kan se de spillere. Jeg er meget taknemmelig over at have spillet med Maradona. Og jeg er meget glad for, at jeg har set Messi og Cristiano møde hinanden med Barcelona og Real Madrid. Det er fantastisk.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Hvorfor kan det ikke bare være godt?
- Mens taler jeg om Maradona, vil ældre folk begynde at tale om Pelé. Og så vil en 80-årig tale om Di Stéfano … det er ikke en konkurrence. Vi taler om fire spillere, der har givet så meget til folk…

Da Ekstra Bladet hev fat i Laudrup for syv år siden i en snak om de største sportsstjerner gennem tiden, var meldingen imidlertid en anden. Det kan du læse her: Top 100: Laudrup: Derfor er Maradona den største

Michael Laudrup er bestemt ikke fan af den kultur, der konstant sammenligner og kører alt til ekstremerne, hvor man hele tiden skal afgøre, om noget er det bedste eller værste eller største eller mindste.

- Der er så mange spillere og folk i andre sportsgrene, der har gjort så meget. Vi lever i en tid, hvor alt skal handle om det bedste eller værste. Det dyreste eller billigste. Største eller mindste. Hvorfor kan det ikke bare være godt, spørger han.

- Jeg har lige set et godt mål. Er det måske det bedste nogensinde? Nej, hvorfor? Hvorfor gøre det til en konkurrence. Jeg forstår det ikke. Men det er tiden, vi lever i, siger han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Skødesløse Maradona

Og så til anekdoten om Diego Maradona.

Napoli tog imod Juventus på San Paolo foran 80.000 tilskuere. Det var 1989, og Diego Maradona var på toppen af alting i de år.

Michael Laudrup fortæller i podcasten, at 21 spillere ventede i tunnelen på at komme op på banen. Maradona kom selvfølgelig som den sidste i vanlig afslappet stil.

- Vi kom så op, og kampen kom i gang, og jeg tror, der må være spillet seks-syv minutter, da jeg ser, han har bolden, og min holdkammerat Pasquale Bruno (kontant forsvarsspiller fra Juventus, red.) kommer løbende og vil tackle ham med begge ben.

- Netop som han skal ramme Maradona, hopper Maradona let og undgår tacklingen. Jeg siger til Bruno, at det er okay, og at han skal komme igen. Og så får jeg kigget på Maradonas støvler og ser, at han ikke har bundet sine snørebånd.

- Kampen er seks-syv minutter gammel, og han har ikke bundet sine snørebånd, gentager Laudrup og griner. – Det var ikke lange snørebånd, de var korte. Og de var ikke snørede. Vi spillede en Serie A-kamp foran 80.000 tilskuere.

- Jeg siger det til Maradona, og han kigger ned og er sådan lidt ’nåh ja, det er da rigtigt’ …