Det norske fodboldforbunds interesse for FCK-træner Ståle Solbakken som en kommende landstræner er igen blusset op.
Oprindeligt ville Solbakken selv ikke udtale sig som sagen, men under den norske idrætsgalla lørdag aften lykkedes det alligevel norske NRK at få Solbakken i tale.
- Det må tiden vise. Jeg har snakket lidt med Nils Johan Semb (det norske fodboldforbunds chef, red.), det har jeg. Men vi er ikke i mål på nogen som helst måde, siger Solbakken til NRK.
Han tilføjer:
- Jeg vil ikke kommentere mere på det, men vi er i en proces, vi helst skal have færdig, jo før, jo bedre for alle parter.
Norge er på udkig efter en ny landstræner, der skal overtage efter Per-Mathias Høgmo, der stod i spidsen for landsholdet fra 2013 og indtil november sidste år.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.