Kvinder raser over storklubs brug af undertøjsmodeller - får sært svar

Kun iført trusser og spillertrøjer viste modeller Atlético Mineiros nye dragter frem, hvilket i den grad ikke er faldet i god jord blandt klubbens kvindelige fans

Clube Atlético Mineiro har to gange den forgangne uge skabt overskrifter i Brasilien.

Det er i sig selv ikke specielt, da der er tale om en af det fodbold-tossede lands stolteste klubber.

Først hentede man stjernen Robinho for snuden af hans barndomsklub Santos. Og nu har man præsenteret den nye dragt til den kommende sæson.

Som billederne herover fortæller, var der tale om en præsentation, der vakte opsigt - især blandt mændene.

Men også kvinderne i Brasilien lagde mærke til fotomodellerne, der var sparsomt klædt på catwalken i Belo Horizonte - en times flyvetur nord for Rio de Janeiro - hvor klubben hører hjemme.

- Vi kan ikke acceptere, at kvindelige modeller bliver eksponeret og set på som objekter i undertøj under et sportsligt arrangement. Vi kan ikke acceptere, at kvinder behandles på denne måde, skriver Elen Campos, der er talskvinde for en gruppe af kvindelige fodboldfans i et indlæg på ESPN's brasilianske hjemmeside.

Foto: Atlético Mineiro
Foto: Atlético Mineiro
 

- Det er beklageligt, at dette arrangement endte med at have en seksuel karakter. Vi havde regnet med mere respekt fra klubben og beder om en beklagelse, skriver hun.

En decideret beklagelse er der dog ikke kommet fra Atlético Mineiro - i hvert fald ikke via de officielle kanaler.

Til gengæld kan de sure kvindelige fans læse en hilsen fra DryWorld, der som sponsor af tøjet var medarrangør af opvisningen.

Men næppe en hilsen, de kan bruge til ret meget.

- Dryworld Industries undskylder på det kraftigste for designet af mærket på indersiden af de t-shirts, der blev givet væk ved arrangementet. Det var lavet som et eksempel for en kampagne, der ikke er godkendt af virksomheden og dermed ikke skulle være brugt af Dryworld, skriver præsidenten Claudio Escobar på firmaets facebook-side.

- Vi tager det fulde ansvar for de forkerte t-shirts, og vi garanterer jer, at vi tager alle nødvendige midler i brug for at undgå den slags fejl i fremtiden...

Clube Atlético Mineiro har kun vundet et enkelt brasiliansk mesterskab, siden stiftelsen i 1971. Til gengæld er klubben blevet toer fem gange - senest i 2015.

1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 
13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere