Kynisk tobakskonge lokker Laudrup

Det er den kyniske russisk tobakskonge Ivan Savvdis, der har hentet Frank Arnesen til Grækenland og nu lurer på Michael Laudrup

PAOK-ejer Ivan Savvidis har mange jern i ilden. Her optræder han i den russiske Duma. (Foto: Topfoto)
PAOK-ejer Ivan Savvidis har mange jern i ilden. Her optræder han i den russiske Duma. (Foto: Topfoto)

Der er med garanti blevet løftet et øjenbryn eller to, da Frank Arnesen i sidste uge blev præsenteret som sportsdirektør i græske PAOK.

For selv om det efterhånden er længe siden, at gulddrengen fra Amager hentede Ronaldo til PSV Eindhoven og siden blev sportsdirektør hos Tottenham og Chelsea, så var det alligevel overraskende, at Arnesen efter et kuldsejlet eventyr i ukrainske Metalist Kharkiv nu prøver lykken i den gældsplagede nation, hvor man sjældent kan føle sig sikker på, at lønnen kommer til tiden.

Men PAOK er heller ikke en klub helt ligesom de andre.

Og det skyldes først og fremmest klubbens ejer, den stenrige russiske tobakskonge Ivan Savvidis.

Takket være aktiemajoriteten i Ruslands største tobaks-virksomhed CJSC Donskoy Tabak, som han formelt deler med hustruen Kyriaki Savvidi, råder han nemlig over midler, som andre græske klubber må misunde ham.

Frank Arnesen har Michael Laudrup som ønsketræneren i den græske klub PAOK. (Foto: Patrick Seeger) Intl. fodbold - 1. jun. 2015 - kl. 06:59 Arnesens hemmelige mission: Vil hente Laudrup

Således gjorde Savvidis så sent som for små tre uger siden PAOK gældfri af den græske stat, da han overførte godt 80 mio. kroner til myndighederne og dermed slap af med den gæld, der har martret klubben i årevis.

- PAOK er fri. En historisk dag gryr for PAOK. Fra i dag er gældsmareridtet forbi, fordi Ivan Savvidis, der har aktiemajoriteten, har betalt klubbens gæld, jublede klubben i en pressemeddelelse.

Dermed levede Savvidis, der stammer fra det græske mindretal i Kaukasus, op til sit løfte fra 2012.

- PAOK's gæld er nu min egen. Jeg efterlader ingen gæld ubetalt, og snart har PAOK heller igen gæld, sagde han dengang om det nu indfriede løfte.

Frank Arnesen har ladet sig besnære af de muligheder, Ivan Savvidis' formue giver. (Foto: Mick Anderson)
Frank Arnesen har ladet sig besnære af de muligheder, Ivan Savvidis' formue giver. (Foto: Mick Anderson)

Mens han med den åbne prangerpung har gjort sig populær i det græske, er han mere omstridt hjemme i Rusland, hvor han siden 2003 har haft plads i parlamentet, Dumaen, for Vladimir Putins part 'Det Forende Rusland'.

Det er dog særligt som tobakskonge, at han har delt vandene.

I hjembyen Rostov vakte det vrede, da hans tobaksfirma forsøgte at forberede sig på det truende profit-tab i forbindelse med et kommende tobaksforbud ved aggressivt at åbne et nyt marked for teenagepiger.

Se også: Michael Laudrup øjner karrierestop

Savvidis sendte mærket 'Kiss' på gaden og fulgte siden op med 'Play' og 'Sweet Dream's. Her kom smøgerne i pastelfarvede pakker med billeder af kernesunde, rygende piger. Kampagnen blev ledsaget af plakater, hvor unge piger holdt slikkepinde i den ene hånd og cigaretter i den anden.

Donskoy Tabak skabte i samme forbindelse hjemmesiden smokingirl, hvor de russiske teenagepiger kan dele glæden ved deres usunde last.

Kampagnen har skaffet Ivan Savvidis masser af fjender blandt ikkerygerne

- Børn vil naturligvis begynde at ryge, når de ser disse reklamer. Folkene bag burde brænde i helvede, tordnede eksempelvis reklamemanden Yulian Suetin i Moscow Times.

Se også: Frank Arnesen lander nyt topjob

Den slags vrede møder man næppe i Grækenland, hvor Savvidis' penge har trukket navne som den tidligere Liverpool-reservemålmand Charles Itandje, den rumænske forsvars-veteran Razvan Rat og den portugisiske landsholdsspiller Ricardo Costa til klubben.

De har endnu ikke været i stand til at hente nye mesterskaber til PAOK, der ikke har været bedst i Grækenland siden 1985.

Kan Frank Arnesen lokke Michael Laudrup til græsk fodbold? (Foto: AP)
Kan Frank Arnesen lokke Michael Laudrup til græsk fodbold? (Foto: AP)

I sidste sæson blev det dog til en pokaltriumf. Og nu håber Ivan Savvidis, at Frank Arnesen kan finde de navne, som kan sende klubben helt til tops.

Og første navn kunne meget vel gå hen og blive en dansk cheftræner ved navn Michael Laudrup.

 Se også: Laudrup-agent: Stadig stor interesse i England

23 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere