Laudrup afslører: Jeg vender aldrig tilbage

Michael Laudrup fortæller i et stort interview om sit syn på trænerkarrieren og flere jobtilbud, han har sagt nej til

Michael Laudrup er i disse dage et hedt navn i forbindelse med flere ledige trænerposter.

I Spanien har Michael Laudrups navn figureret på listen over kandidater i Valencia CF, der fyrede Pako Ayestarán tidligere på måneden efter en skrækkelig sæsonstart.

Og i Qatar dukkede Michael Laudrups navn pludselig op i den officielle kommunikation fra mesterklubben Al-Rayyan, der netop havde sendt cheftræner Jorge Fossati over som landstræner for Qatar og frejdigt meldt ude på både hjemmeside og sociale medier, at Michael Laudrup var klubbens nye cheftræner.

Al-Rayyan havde tydeligvis glemt at tage Michael Laudrup i ed før den udmelding, og om Michael Laudrup torsdag er på vej til Qatar for forhandlinger, som et medie i Qatar torsdag siger, er endnu ikke be- eller afkræftet.

http://dev010.eb-dev.lp.jppol.dk:82/migrator/ws/publication/ekstrabladet.dk/resource/binary/919975

Den tidligere Brøndby-træner og profil i FC Barcelona, Juventus og Real Madrid er vant til, at hans navn ofte dukker op, når trænerstillinger bliver ledige.

Michael Laudrup har i denne uge ikke ønsket at udtale sig om hverken Valencia eller Al-Rayyan til Tipsbladet, men i et interview, der bringes fredag i Tipsbladet, fortæller Laudrup i detaljer om sit forhold til trænerrollen og sine overvejelser for og imod igen at sidde på trænerbænken.

- Indimellem savner jeg trænerrollen, men spørgsmålet er, om jeg savner den nok, siger Michael Laudrup til Tipsbladet.

- Man kun lever én gang. Jeg sagde, kort efter jeg begyndte som assistent hos Morten med landsholdet, at jeg i hvert fald ikke blev ved, til jeg var 60-70 år.

- Man er på 11 måneder om året, og der skal være noget nyt i jobbet, hvis jeg skal være træner igen, siger Michael Laudrup, der udelukker igen at arbejde i Superligaen og heller ikke lyder interesseret i igen at arbejde i en mindre klub i en stor liga, som han prøvede med Getafe, Mallorca og Swansea.

- Jeg skal for eksempel aldrig være træner i Superligaen igen, det har jeg været, siger Michael Laudrup.

1710238.jpg

I interviewet lægger Michael Laudrup vægt på, at han ikke er synderlig interesseret i igen at blive træner i klubber, der kan stille ham udfordringer i sigte, der minder om dem i danskerens tidligere træner-jobs.

Blandt andet har Michael Laudrup siden sit ophold i Qatar hos Lekhwiya afvist to klubber fra Spanien og England.

- Jeg har også haft muligheden for at komme tilbage til en Premier League-klub og til en La Liga-klub, mindre klubber i begge tilfælde, men det har jeg prøvet før.

- Der kommer aldrig noget, der kan måle sig med året i Getafe, og det bliver også svært at gentage præstationerne med Swansea med en anden af de mindre klubber i Premier League.

- Så hvorfor komme tilbage og kæmpe for at blive nummer 10, måske nummer 13, og hvis det går rigtig skidt, rykke ned, siger Michael Laudrup.

Læs hele det seks sider lange interview med Michael Laudrup i dagens udgave af Tipsbladet.

Vil du læse Tipsbladet direkte på din pc, tablet og mobil kan du købe det digitalt her.

Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver fredag i tre måneder for kun 86 kroner per måned.

Læs mere og bestil på her.

Forside 30 sept.jpg

I Tipsbladet fredag finder du også:

- Den store historie om Superligaens tilskuertal

- Eksklusivt interview med Jannik Vestergaard om Lewandowski og Polen-kampen

- Interview med Brøndby IF's tyske stopper Benedikt Röcker

- Portræt af Sadio Mané – beskrevet som fodboldens Usain Bolt af en Superliga-modstander

- Historien om den bundsolide FCK-duo ”Zanka” og Johansson

- Analyse: FCK's optur og de små CL-holds nedtur

- Analyse: Bliv klar til braget Italien-Spanien

- Champions League-analyse

TV: Her smadrer Brøndby Herfølge og vinder mesterskabet

Laudrup tager til Qatar: Landstræneren hilser ham velkommen

Kryptisk Laudrup: Ingen ved hvad fremtiden bringer

Ekspert: Laudrup sætter sin pris for højt

Går imod Laudrup: Barça-stjerne viser altid respekt 

Unikke billeder: Kom med helt ind i det inderste af Brøndby Stadion

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.