Laudrup kunne have skrevet historie: Svensk stjerne spolerede drømmen

Marcus Berg var med to mål årsagen til at Michael Laudrups Al Rayyan røg ud af den asiatiske udgave af Champions League

Det lykkedes ikke Michael Laudrups tropper fra Al Rayyan at sikre sig videre avancement i den asiatiske udgave af Champions League. Foto: Ritzau Scanpix
Det lykkedes ikke Michael Laudrups tropper fra Al Rayyan at sikre sig videre avancement i den asiatiske udgave af Champions League. Foto: Ritzau Scanpix

En sejr på hjemmebane over Al-Ain var påkrævet, hvis Michael Laudrup og Al Rayyan skulle sikre sig videre avancement i den asiatiske udgave af Champions League.

Men håbet om en billet til kvartfinalerne i den store turnering gled godt og grundigt ud i sandet, da opgøret blev tabt med de klare cifre 1-4.

Dermed blev det i stedet gæsterne fra De Forenede Arabiske Emirater, som sikrede sig adgang til knockout-fasen. Og det efter en forestilling, hvor specielt anden halvleg gjorde ondt på Laudrups mandskab.

Her var det den svenske stjerne Marcus Berg, der viste vejen med to scoringer, og da Al Ain allerede inden pausen havde bragt sig foran 1-0, endte det med en regulær nedsabling af Qatar-mandskabet.

En reducering af Sebastian Soria fem minutter før tid hjalp ikke meget for Michael Laudrup, der altså blot kunne se scoringen pynte på nederlaget.

Inden kampen fortalte den danske træner til Gulf Times, at hans spillere var godt forberedte til opgøret. Det var der også god grund til, for spillerne kunne have skrevet historie med en sejr.

- En sejr vil betyde meget for os, da det er første gang i Al Rayyan historie, hvis vi går videre til knockout-kampene.

Peter Rasmussen blev i 1995 betragtet som en gud af mange AaB-fans, da angriberen var med til at hjemføre nordjydernes første DM-guld nogensinde. I dag har Peter Rasmussen fundet lykken i Guds ord. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix Sport og Spil Peter bombede Danmark til tops: Jeg blev Jesus-fikseret

Se også: Derfor er Christian den bedste siden Laudrup

Facit blev dog med trist fortegn: Et farvel til Laudrups tropper.

Nu kan de så vende blikket mod søndagens semifinale i Crown Prince Cup, som fungerer som en sæsonafslutnings-turnering mellem de fire bedste hold i Qatars Premier League.

Al-Rayyan, der sluttede på en tredjeplads i den netop afsluttede sæson, møder Al-Sadd, der besatte andenpladsen.

En sejr her vil sende Al-Rayyan i finalen, hvor vinderen af opgøret mellem mestrene fra Al-Duhail og fjerdepladen, Al-Gharafa, venter.

Efter to år i Al-Rayyan er Laudrup stadig uden trofæer i klubben, og til sommer udløber kontrakten med de otte-dobbelte mestre, der vandt guldet året før, at Laudrup kom til.

Se også: Laudrup-agent på bizart pressemøde: - Jeg svarer med kalashnikov

Michael Laudrup har nu sidste chance for at vinde en national titel med Al-Rayyan, som han ikke har vundet noget i sine to år i klubben. Foto: AFP PHOTO / STRINGER / Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 12. apr. 2018 - kl. 12:50 'Desperat' Laudrup jagter trofæ: Nu er det sidste chance


Peter Schmeichel med sin kæreste, Laura von Lindholm, på den røde løber i forbindelse med lodtrækningen til VM i Kreml, Moskva den 1. december 2017. Foto: AP Jan Jensen - 12. apr. 2018 - kl. 07:39 Voldsom kritik af Schmeichel: - Galskaben kender ingen grænser

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen