En sejr på hjemmebane over Al-Ain var påkrævet, hvis Michael Laudrup og Al Rayyan skulle sikre sig videre avancement i den asiatiske udgave af Champions League.
Men håbet om en billet til kvartfinalerne i den store turnering gled godt og grundigt ud i sandet, da opgøret blev tabt med de klare cifre 1-4.
Dermed blev det i stedet gæsterne fra De Forenede Arabiske Emirater, som sikrede sig adgang til knockout-fasen. Og det efter en forestilling, hvor specielt anden halvleg gjorde ondt på Laudrups mandskab.
Her var det den svenske stjerne Marcus Berg, der viste vejen med to scoringer, og da Al Ain allerede inden pausen havde bragt sig foran 1-0, endte det med en regulær nedsabling af Qatar-mandskabet.
En reducering af Sebastian Soria fem minutter før tid hjalp ikke meget for Michael Laudrup, der altså blot kunne se scoringen pynte på nederlaget.
Inden kampen fortalte den danske træner til Gulf Times, at hans spillere var godt forberedte til opgøret. Det var der også god grund til, for spillerne kunne have skrevet historie med en sejr.
- En sejr vil betyde meget for os, da det er første gang i Al Rayyan historie, hvis vi går videre til knockout-kampene.
Peter bombede Danmark til tops: Jeg blev Jesus-fikseret
Se også: Mølby: Derfor er Eriksen den bedste siden Laudrup
Facit blev dog med trist fortegn: Et farvel til Laudrups tropper.
Nu kan de så vende blikket mod søndagens semifinale i Crown Prince Cup, som fungerer som en sæsonafslutnings-turnering mellem de fire bedste hold i Qatars Premier League.
Al-Rayyan, der sluttede på en tredjeplads i den netop afsluttede sæson, møder Al-Sadd, der besatte andenpladsen.
En sejr her vil sende Al-Rayyan i finalen, hvor vinderen af opgøret mellem mestrene fra Al-Duhail og fjerdepladen, Al-Gharafa, venter.
Efter to år i Al-Rayyan er Laudrup stadig uden trofæer i klubben, og til sommer udløber kontrakten med de otte-dobbelte mestre, der vandt guldet året før, at Laudrup kom til.
Se også: Laudrup-agent på bizart pressemøde: - Jeg svarer med kalashnikov
Voldsom kritik af Schmeichel: - Galskaben kender ingen grænser