Laudrup skyder Arnesen drøm ned

Michael Laudrup afviser at skulle til den græske klub PAOK. - Så havde Frank Arnesen nok ringet, han har mit nummer, siger han selv

Michael Laudrup har ikke hørt noget om, at han skulle være på vej til græsk fodbold. (Foto: Lars Poulsen)
Michael Laudrup har ikke hørt noget om, at han skulle være på vej til græsk fodbold. (Foto: Lars Poulsen)

Frank Arnesen behøver ikke at lægge alt for mange kræfter i bestræbelserne for at lokke Michael Laudrup til at træne PAOK.

Den danske fodbold-legende afviser nemlig ganske kontant enhver interesse for et græsk eventyr, nu hvor aftalen med Lekhwiya udløber i Qatar.

- Jeg kan ikke rigtigt se mig selv i græsk fodbold i min aktuelle situation, skriver Michael Laudrup i en mail til Ekstra Bladet.

I samarbejde med den græske avis Gazzetta kunne vi ellers afsløre i går, at PAOK-bestyrelsen har diskuteret muligheden for, at Arnesen kan trække på forholdet til Laudrup og lokke ham til Grækenland.

Således skulle Laudrup figurere øverst på den liste, som Arnesen opererer med, når han skal ud og finde en ny træner. Men drømmen om Laudrup bliver altså skudt ned for hovedpersonen selv.

Se også: Kynisk tobakskonge lokker Laudrup

Og de tanker kommer klubbens rigmand Ivan Savvidis og hans venner i bestyrelsen ikke langt med, og Frank Arnesen har da også indtil videre kørt lav profil i forhold til sin landsmand.

Laudrup afviser nemlig at have snakket med Frank Arnesen om jobbet i Paok.

- (Hvis ...) Frank ville have mig til PAOK, så havde han nok ringet, da han har mit nummer, skriver Michael Laudrup.

Frank Arnesen har Michael Laudrup som ønsketræneren i den græske klub PAOK. (Foto: Patrick Seeger) Intl. fodbold - 1. jun. 2015 - kl. 06:59 Arnesens hemmelige mission: Vil hente Laudrup

Han har ikke over for Ekstra Bladet uddybet, hvad tankerne omkring fremtiden så går mod. Den del tog han til gengæld hul på over for TV2 i går.

- Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal nu. Jeg har jo allerede meldt ud - det gjorde jeg allerede for et år siden - at jeg ikke skal være træner så lang tid endnu, fordi jeg har levet i denne her verden i mange år, og jeg vil også gerne lave nogle andre ting.

- Jeg sagde, da jeg skrev under med Lekhwiya, at det blev nok min sidste eller næstsidste station. Nu må vi se, hvad jeg gør her efter sommerferien, sagde Laudrup, der har haft masser af sportslig succes i Lekhwiya, hvor det er blevet til bl.a. mesterskab, cup-triumf og en kåring som årets træner.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere