Laudrup til Ekstra Bladet: Her er de nye spanske stjerner

Michael Laudrup forudser ikke store ændringer i den spanske spillestil, selv om holdet røg ud allerede i 1/8-finalen ved EM

Michael Laudrup ser ingen grund til, at Spanien ændrer på stilen med meget boldbesiddelse, selv om EM ikke blev den store succes. (Foto: Lars Poulsen)
Michael Laudrup ser ingen grund til, at Spanien ændrer på stilen med meget boldbesiddelse, selv om EM ikke blev den store succes. (Foto: Lars Poulsen)

1-2 nederlaget til Spanien mod Kroatien i den indledende gruppe ved EM var begyndelsen til enden på en trist spansk slutrunde. Men det var også det første spanske tab ved en EM-slutrunde siden 2004, hvor holdet tabte 0-1 til Portugal. Siden den kamp for 12 år siden spillede Spanien faktisk 14 kampe ved EM uden at tabe. Men de vandt som bekendt også EM-titlen både i 2008 og 2012.

På trods af nedturen og det tidlige EM-exit i år mod Italien i 1/8-finalen, mener den danske fodboldlegende Michael Laudrup ikke, at der er behov for de store forandringer eller for den sags skyld den store revolution for at bringe Spanien tilbage som en af topkandidaterne til VM-titlen om to år i Rusland.

Michael Laudrup har altid haft en forkærlighed for det spanske og fingeren på pulsen i forhold til den fodboldmæssige udvikling og hvilke tendenser, der er oppe i tiden i Spanien.

Hold fast i stilen
- Jeg tror ikke, at det får fodbold-Spanien til at gå i kollektiv krise over, at man røg ud i 1/8-finalen ved EM. Spanien har domineret fodbolden de seneste otte år med VM-titlen i 2010, to EM-titler i 2008 og 2012 samt 10 europæiske titler i samme periode (fem Champions League og fem Europa League). På trods af det har man aldrig haft behov for at fortælle omverden, hvor gode man var, siger Michael Laudrup og uddyber:

- Jeg tror det har noget med Spaniens fodboldhistorie at gøre. Indtil 2008 var Spanien der, hvor England stadig er. Et stort land med mange gode spillere, kæmpe klubber i hjemlandet, men alligevel var der altid et eller andet som kom i vejen, når det kom til de afgørende kampe ved slutrunder. En tabt straffesparkskonkurrence, et mål imod i sidste sekund. Altid en forklaring eller en undskyldning på, hvorfor det ikke gik denne gang, påpeger Michael Laudrup.

Spilstyrende og meget boldbesiddelse har været hjørnestenen i den spanske succes de seneste år. En stil, som Laudrup ikke ser nogen grund til at ændre radikalt på.

- Spanien har vundet tre titler med deres velkendte stil som er rigtig meget boldbesiddelse. For meget til tider, synes nogle. Men uanset hvad, så tror jeg, at spanierne fortsætter med den stil. Og hvorfor skulle de ikke det? spørger Michael Laudrup og giver selv et svar:

- Det betyder ikke, at man ikke kan ændre taktisk oplæg i visse kampe, men filosofien bliver den samme.

Mange kan fortsætte til VM
Når Michael Laudrup kigger i krystalkuglen er han ikke så bekymret for udviklingen og fremtiden på det spanske landsholds vegne.

- Der er stadig mange spillere fra den nuværende trup, som vil være på toppen til VM i 2018 i Rusland.

- Andrés Iniesta (34), Juanfran (33) og David Silva (32) vil selvfølgelig ikke være helt unge, men de tre første har stadig noget at give holdet om to år. David Silva er en fremragende spiller, men spiller på en position, hvor han skal udfordre og spørgsmålet er, om han om to år stadig har hurtigheden på de første meter til at komme forbi sin modstander, påpeger Michael Laudrup og perspektiverer tingene en smule:

- Resten af truppen vil være mellem 28-30 år med undtagelse af David De Gea (27) og Álvaro Morata (25), men derudover har Spanien rigeligt med kvalitet til at træde ind på holdet.

- I forsvaret har man Héctor Bellerin, César Azpilicueta, Dani Carvajal og Marc Bartra. På midtbanen er der Koke, Thiago Alcántara, Sergio Roberto, Saúl Niguez og stadig en Juan Mata. Helt fremme har de Diego Costa, der ikke var udtaget denne gang, samt de to Real Madrid-spillere Jesé og Lucas Vázquez

- Det er alle spillere, der spiller i store klubber i England, Spanien og Tyskland. De har alle spillet mange kampe på absolut topniveau. Og det her er kun de spillere, som er fremme lige nu.

- Der kan jo komme nye til i løbet af de kommende to år. Hvor mange kendte Bellerin, Bartra, Koke, Sergi Roberto, Saúl, Lucas Vázquez, Jese og Nolito for to sæsoner siden, spørger Michael Laudrup retorisk.

TV:

Se også: Laudrup afviser comeback til velkendte klubber

Laudrup og Cruyff i deres fælles velmagtsdage i 1993 i Barcelona (Foto: Thomas Wilmann/Polfoto). Intl. fodbold - 24. mar. 2016 - kl. 14:31 Chokeret Laudrup: Troede Cruyff ville klare den

Michael Laudrup peger på en outsider til aftenens Ballon d'Or kåring. (Foto: Lefteris Pitarakis / AP) Intl. fodbold - 11. jan. 2016 - kl. 16:42 Laudrup overrasker: Ham her burde vinde Ballon d'Or

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere