Legendarisk fodboldspiller død efter sygdom

Josef Masopust har stillet støvlerne endegyldigt på hylden efter længere tids sygdom

Masopust i selskab med Pelé i februar 1962. Senere samme år krydsede de to spillere klinger i en gruppekamp ved VM i Chile. (Foto: AP)
Masopust i selskab med Pelé i februar 1962. Senere samme år krydsede de to spillere klinger i en gruppekamp ved VM i Chile. (Foto: AP)

Mandag kunne Josef Masopust ikke mere.

Efter at have kæmpet mod en langvarig sygdom, gav den 84-årige tjekke op i sit hjem i hovedstaden Prag, og et gammelt hjerte holdt op med at slå.

Dermed mister verden en mand, der nåede at berøre millioner af fodbold-fans med sit vidunderlige talent på en bane.

Som spiller - og siden som træner - leverede han bedrifter, der har givet genlyd i historien, og derfor var de tjekkiske fans ikke i tvivl, da UEFA i 2004 bad dem udpege landets største fodboldspiller de seneste 50 år.

Masopust blev der nærmest råbt i kor.

Han spillede på et tidspunkt, hvor europæisk og sydamerikansk fodbold oplevede et boom i stjerner. Slutningen af 1950'erne og 1960'erne var et overflødighedshorn af spillere, der siden har opnået legende-status, og Masopust var en af dem.

Efter at være vokset op i skyggen af 2. verdenskrig, spillede han hele sin karriere i hjemlandet for storklubben Dukla Prag, der var militærets hold, og det var med Dukla han vandt det ene mesterskab efter det andet - otte i alt. Holdet nåede tilmed semifinalen i Europa Cup'en for Mesterhold i 1967 - men måtte strække våben mod de senere vindere fra Celtic.

Græd af glæde: Da den brasilianske sejr var i hus, måtte den 17-årige Pelé give følelserne – og tårerne – frit løb. I sin fulde ret: han scorede to af de brasilianske mål og slog placede sig som verdensstjerne. Her bliver han trøstet af målmanden Gilmar Dos Santos Neves efter 5-2 resultatet over Sverige. Til højre er det Brasiliens Didi, der løfter armen i triumf. (Foto: AP) Sport og Spil Den sorte perle: Sverige-Brasilien 1958

Det var dog primært på landsholdet, Masopust opnåede international anerkendelse. Han debuterede i 1954, var med ved VM i Sverige fire år senere og var med på bronzeholdet ved de første europamesterskaber i 1960.

Puskás fuld af beundring
Og så fulgte VM i 1962. Turneringen der skulle blive højdepunktet i karrieren.

Her var han en suveræn leder på et tjekkoslovakisk mandskab, der på papiret ikke var så skræmmende. Og slet ikke når man tager med i regnestykket, at europæiske hold til VM i Sydamerika (Chile i dette tilfælde) sjældent viste det sande format grundet de fremmede forhold og de lange rejsetider.

Læg dertil, at var der ét europæisk mandskab, man havde forventninger til i '62, var det Spanien med stjerner som Ferenc Puskás, José Santamaria, Francisco Gento og Luis Suárez (og den taktiske mestertræner Helenio Herrera på bænken). Og netop Spanien skulle Masopust og co. møde i gruppespillet - sammen med de forsvarende mestre fra Brasilien (med Pelé og Garrincha i front) - samt Mexico.

- De sagde til os, at vi ikke behøvede pakke ud, at vi skulle hjem efter de indledende kampe, har Masopust siden berettet.

Sådan kom det ikke til at gå. Masopust ville det anderledes. Han var ikke rejst på tværs af Atlanten for at blive ekspederet hurtigt ud.

Ved ankomsten til byen Viña del Mar opdagede han, at både hans for- og efternavn var stavet forkert på hotellet. Men, som FIFA efterfølgende har skrevet om ham, da han rejste hjem, var der ingen, der stavede navnet forkert. For han leverede en af de stærkeste VM-turneringer, en enkelt spiller nogensinde har bedrevet.

- Jeg var overrasket over, hvor komplet han var. Luis (del Sol, red.) var en af de bedste midtbanespillere, der fandtes, til at bryde modstandernes angreb, Suárez var et geni med sine frispilninger, og Paco (Francisco Gento, red.) var fantastisk med sine løb. Men Masopust kunne det hele: erobre bolden, aflevere, drible og bryde igennem forsvaret i feltet. Han var en fantastisk spiller, sagde den største stjerne af dem alle, Ferenc Puskás, efter åbningskampen mod Tjekkoslovakiet, som spanierne nærmest sensationelt tabte 1-0.

Proppet med verdensklasse: 'Resten af verden'-holdet på Wembley, da det engelske fodboldforbund fejrede 100 års-jubilæet med en kamp. Fra venstre i bageste række: Ferenc Puskás, Djalma Santos, Svatopluk Pluskal, Lev Yashin, Jan Popluhar, Karl-Heinz Schnellinger, Milutin Soskic, Masopust, Luis Eyzaguirre og Jim Baxter. Forrest fra venstre: Raymond Kopa, Dennis Law, Alfredo di Stéfano, Eusebio og Francisco Gento. (Foto: AP)
Proppet med verdensklasse: 'Resten af verden'-holdet på Wembley, da det engelske fodboldforbund fejrede 100 års-jubilæet med en kamp. Fra venstre i bageste række: Ferenc Puskás, Djalma Santos, Svatopluk Pluskal, Lev Yashin, Jan Popluhar, Karl-Heinz Schnellinger, Milutin Soskic, Masopust, Luis Eyzaguirre og Jim Baxter. Forrest fra venstre: Raymond Kopa, Dennis Law, Alfredo di Stéfano, Eusebio og Francisco Gento. (Foto: AP)
 

Mod Brasilien i den anden kamp viste Masopust, at han ikke bare var god. Han var også en sand gentleman. Pelé, der var en verdensstjerne allerede som 21-årig, blev skadet i kampen. Men da man ikke spillede med udskiftninger på det tidspunkt, måtte han humpe rundt på banen. Da han på et tidspunkt modtog bolden, havde Masopust en oplagt chance for at tackle ham og sætte et angreb i gang. Men Masopust undlod - alene i respekt for Pelé.

- Det var en gestus, jeg aldrig vil glemme, har Pelé siden sagt.

- Det var meget bevægende at se den respekt, han udviste i situationen. Det var ikke bare respekt for Pelé - men for hele Brasiliens landshold. Han var en stor spiller og endnu større gentleman, sagde en anden brasiliansk stjerne, Djalma Santos.

Personlig hæder som kontinentets bedste
Masopust fortsatte de fremragende takter. Ganske vist tabte Tjekkoslovakiet den sidste kamp til Mexico, men sendte med Masopust som indpisker og general derpå de store nationer Jugoslavien og Ungarn ud på vejen mod finalen, som de tabte til Brasilien. De var dog rystede af netop Masopusts åbnings-scoring efter et kvarter, men sejren på 3-1 var der ikke noget at indvende mod.

Se også: En af de største fodboldspillere nogensinde er død

Masopust og co. var så tæt på det nærmest umulige, og forlod Chile med en forfærdelig tung fornemmelse. Oveni måtte han se Garrincha, der sandt for dyden også havde spillet et brag af en turnering for Brasilien, rende med prisen som turneringens bedste spiller. Nogle måneder senere rejste han sig på et mere personligt plan, da han blev kåret som Europas bedste fodboldspiller og modtager af Ballon d'Or-prisen.

I alt spillede han 63 landskampe, inden han indstillede karrieren i 1968. Med Dukla nåede han at vinde otte nationale mesterskaber. De voldsomt strikse regler forbød Masopust at forlade landet og jagte en stor karriere i udlandet. Det fik han lavet om på i '68, da forbundet og landets ledelse lod ham rejse til Belgien og spille et par år for Crossing Molenbeek.

Efterfølgende gik han trænervejen - blandt andet for Dukla Prag og det tjekkoslovakiske landshold i midten af 1980'erne, inden han trak sig tilbage i midten af 1990'erne.

- Det er et uerstatteligt tab. Han var en unik personlighed på og udenfor banen, sagde præsidenten for det tjekkiske fodboldforbund, Miroslav Pelta kort efter dødsfaldet mandag.

Og det kan man kun give ham ret i.

Han vil blandt andet blive husket ved U21-EM-finalen tirsdag aften mellem Portugal og Sverige med et minuts stilhed før kampen.

Josef Masopust i oktober 2012. (Foto: AP)
Josef Masopust i oktober 2012. (Foto: AP)

Masopust er den seneste i en række af store fodboldspillere, der er afgået ved døden de seneste par år.

2014

Januar: Eusebio (Portugal- og Benfica-legende - VM-bronzevinder '66)

Februar: Luis Aragonés (Atlético-legende og spansk europamester som træner i 2008)
Richard Møller Nielsen (OB- og dansk landstræner - europamester i 1992)
Tom Finney (engelsk landsholdslegende)
Mario Coluna (Portugal- og Benfica-legende)

Marts: Hilderaldo Bellini (Brasiliens anfører ved VM 1958)

April: Vujadin Boskov (trænerlegende i bla. Real Madrid - og Sampdoria)

Juni: Gyula Grosics (målmandslegende på det ungarske landshold i 1950'erne)

Juli: Alfredo di Stéfano

2015:

Februar: Udo Lattek (tysk trænerlegende i bla. Bayern og Gladbach)

Juni: Zito (brasiliansk stjernespiller og dobbelt verdensmester i '58 og '62)
Josef Masopust (tjekkoslovakisk legende og VM-sølvvinder i '62)

1 af 2 Masopust var ikke altid lige vellidt i hjemlandet - især hos Sparta og Slavia Prag, Dukla Prags rivaler. Masopust var stjernen på kommunisternes hold, Dukla Prag, i stort set hele sin karriere. (Foto: AP)
2 af 2 Masopust i selskab med Pelé i februar 1962. Senere samme år krydsede de to spillere klinger i en gruppekamp ved VM i Chile. (Foto: AP)
17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere