Legende for 'syg' til retssag

Franz Beckenbauer trækker helbredskortet, og slipper måske for retssag

Franz Beckenbauer hævder at være for syg til en retssag. Foto: Shutterstock.
Franz Beckenbauer hævder at være for syg til en retssag. Foto: Shutterstock.

Hvor galt står det egentlig til med den tyske fodboldlegende Franz Beckenbauer?

Det er det spørgsmål, som den tyske forbundsanklager stiller sig selv i disse dage.

De vil nemlig mægtigt gerne afhøre Bayern-ikonet i den store sag, der skal afdække den bestikkelse og korruption, som betød, at VM i 2006 endte i Tyskland.

Men det har måske lange udsigter, efter at 'der Kaiser' har trukket helbredskortet og hævdet, at hans helbred simpelthen ikke kan holde til retsmøderne.

- Jeg har haft problemer med helbredet i længere tid, fortalte han til tyske Bild, da han for en uges tid siden afholdt sin golfturnering, Kaiser Cup.

- Jeg har haft problemer med blødninger i øjet, og blev ramt af en blodprop. Nu kan jeg næsten ikke se med højre øje, fortæller han.

Og det dårlige helbred er da heller ikke grebet ud af den blå luft, selvom han altså er rask nok til at dukke op på golfbanen.

Således har den 73-årige tidligere verdensmester været gennem hjerteoperationer i både 2016 og 2017.

Franz Beckenbauer slipper formentlig for at skulle i retten. Foto: Shutterstock.
Franz Beckenbauer slipper formentlig for at skulle i retten. Foto: Shutterstock.
 

Siden er helbredet tilsyneladende blevet endnu værre, og ifølge den schweiziske avis NZZ har den tyske anklagemyndighed nu besluttet sig for at adskille ham fra de øvrige mistænkte i sagen .

Trods den nylige optræden ved golfturneringen kan Beckenbauer angiveligt hverken deltage i forhør eller forhandlinger, og dermed er der god mulighed for, at han helt slipper for straf i den grimme sag, hvor små 47 mio. kroner uden en god forklaring blev overført fra det tyske fodboldforbund til FIFA, da slutrunden skulle sikres.

Sagen falder nemlig for forældelsesfristen i april 2020, og hvis Franz Beckenbauer kan holde sig ude af retslokalet så længe, så slipper han også for at få en bestikkelsesdom på det ellers så flotte CV, der blandt andet rummer VM-titler både som spiller og som træner i henholdsvis 1974 og 1990.

Franz Beckenbauer har under hele forløbet bedyret sin uskyld.

Se også: Bestikkelses-skandale koster fodboldboss dyrt

Se også: Planer afsløret: Sådan bliver kæmpe klub-VM

  Se også: FIFA-bossens fald: Havde familie og barnepige med i privat jetfly

47 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere