Maradona i sorg: Han var bedre end mig

En pensionist er blevet slået ned i Argentina. Han er død af sine sår, og nu sørger det meste af landet

Han har alle dage haft svært ved at anerkende Pelé som værende en bedre spiller end ham selv. Der var dog én spiller, der var bedre, Tomás 'El Trinche' Carlovich. Foto: Agustin Marcarian/Reuters/Ritzau Scanpix
Han har alle dage haft svært ved at anerkende Pelé som værende en bedre spiller end ham selv. Der var dog én spiller, der var bedre, Tomás 'El Trinche' Carlovich. Foto: Agustin Marcarian/Reuters/Ritzau Scanpix

Tomás Carlovich er død.

Han blev 74 år.

Fredag blev han i hjemlandet Argentina overfaldet af to endnu unavngivne gerningsmænd, der slog ham i hovedet og stjal hans cykel. Carlovich pådrog sig svære læsioner og døde ikke længe efter.

En tragedie for et menneske, der levede en anonym og relativt isoleret tilværelse. Alligevel har hans død fået den halve nation til at sørge.

For El Trinche, som han engang blev kaldt, nåede at påvirke så mange mennesker, at han gik hen og blev en myte. Selvom han egentlig aldrig rigtig opnåede noget.

Han var en virkelig god fodboldspiller i 1970’erne, hvor argentinsk fodbold oplevede en storhed, der kulminerede på hjemmebane i ’78 med VM-triumfen. Den var Carlovich nu aldrig rigtig i nærheden af, selvom han var god.

Faktisk var han så god, at selveste Diego Maradona har udtalt, at denne ellers så ukendte (udenfor Argentina i hvert fald) Carlovich var den bedste fodboldspiller, han nogensinde havde set.

Og Maradona har ellers set en hel del. Fra Mario Kempes og Allan Simonsen til Lothar Matthäus og Lionel Messi.

Men da landstræner César Luis Menotti i sin tid bad Tomas Carlovich om at komme og være med til en landsholdstræning, lød svaret, at tidevandet umuliggjorde rejsen for ham. Og så blev det ikke til mere.

Skulle agere træningskegler
Den voldsomt bizarre histories første højdepunkt var en træningskamp, som det argentinske landshold skulle spille mod et lokalt hold forud for VM i Vesttyskland i 1974. Det skulle ske i provinsbyen Rosario, der i øvrigt også er fødeby for stjerner som Marcelo Bielsa og Lionel Messi.

27-årige Carlovich var kendt i lokalområdet, hvor man var klar over, at han var en begavet og voldsomt talentfuld midtbanespiller, der nu mest havde gjort sig til i de lavere rækker for byens mindre berømte Central Córdoba.

Og han skulle være med for det sammensatte hold, der mest af alt skulle fungere som kegler, som stjerner, som René Houseman, Roberto Telch og Roberto Perfumo.

Siden drog stjernerne til Europa og VM – mærket af oplevelsen med Carlovich og co.

For det blev ikke den kamp, de havde regnet med.

Italiensk fodbold Nu har den hvide Pelé fået fred

Ti af spillerne fra det lokale hold var fra enten Central eller Newell’s Old Boys – Rosarios store klubber. Nummer 11 var Carlovich.

Da kampen var halvvejs førte de lokale drenge fra Rosario sensationelt med 3-0, og landstræner Vladislao Cap måtte angiveligt bede det sammensatte holds to trænere om at tage Carlovich ud. Det ønske afstedkom de, og så sluttede kampen 3-1 til Rosario.

- De bad os om at tage det stille og roligt, har Carlos Aimar, der spillede på midtbanen ved siden af Carlovich, siden fortalt til DeporTV.

En dag i solen
Carlovich var teknisk voldsomt begavet og viste i løbet af de 45 minutter adskillige prøver sin kunnen – heriblandt hans signatur: Den dobbelte tunnel på en spiller, hvor han først rullede bolden mellem benene på ofret for derefter at rulle den tilbage igen. Til komplet frustration for modstanderen og stor morskab for tilskuerne.

Den halvleg var El Trinches dag i solen. Men mere blev det ikke til. For han gad ikke gøre mere ved det.

Gennem sin karriere, lad os kalde den det, spillede han for klubber i nærheden af Rosario. Han var på gæstevisitter i både Buenos Aires og Mendoza, men småskader og en udvisning, så han kunne nå bussen hjem til Rosario i løbet af 2. halvleg var undskyldninger, han benyttede sig af.

Han ville gerne spille fodbold, men det skulle helst være hjemme i baghaven.

- Måske kunne jeg være kommet til Frankrig eller New York Cosmos. Det ville have forandret mit liv. Men for mig var det at spille for Central Córdoba som at spille for Real Madrid.

- Hvad vil det sige at ’bryde igennem’? For at være ærlig havde jeg aldrig den ambition. Jeg ville bare spille fodbold. Mest af alt ville jeg ikke væk fra mit nabolag, mine forældres hus og blive i nærheden af min bedste ven, der altid tog mig med til kampe, da jeg var barn.

- Jeg foretrækker ensomheden. Hvis jeg havde muligheden for det, foretrak jeg at skifte tøj i redskabsskuret frem for omklædningsrummet. Jeg foretrækker fred og ro. Det har ikke noget med attitude at gøre, sagde han til El Grafico engang.

Drev gæk med Baresi
Karrieren bød dog på et par andre interessante højdepunkter. Eksempelvis var han sammen med Roberto Perfumo med som special guest, da Andes Talleres i 1979 mødte AC Milan, der var på tour i det sydamerikanske. Her skal han efter sigende have drevet gæk med en bare 19-årig Franco Baresi, da den ellers ukendte klub vandt 3-2 over storholdet fra Italien. I øvrigt i Gianni Riveras sidste kamp på topplan...!

Og så var der samtalen med César Luis Menotti. Landstræneren, der opnåede legendestatus med sin VM-triumf i ’78.

Han ringede til Carlovich i 1976 for at udtage ham.

- Det var fantastisk at se Carlovich spille. Han havde så meget talent med bolden. Jeg udtog ham til landsholdet, men han dukkede aldrig op. Jeg kan ikke huske, om det var fordi, han var taget på fisketur. Men hans undskyldning var, at han ikke kunne komme tilbage, da vandstanden i floden var for høj…har Menotti fortalt til Movistar+.

Carlovich’ karriere, der var begyndt i slutningen af 1960’erne, moslede stille og roligt afsted op til midten af 1980’erne, hvor han nåede omkring en håndfuld lokale klubber. Hans talent var uomtvisteligt, og de lokale fans elskede ham for det. Derfor voksede hans stjerne også, som årene gik, og han fortsatte sine autografskriverier og opstillinger til billeder med fans, selv efter karrieren var slut.

Og som det ofte er med legender og vandrehistorier, har de en tendens til at få lidt kulør, som årene går. Det er der sandsynligvis også sket med El Trinches talent og spektakulære kampe.

Den bedste i verden
Men en ting er lokale fortællinger. Noget andet er de citater, berømthederne, som han kom i nærheden af, er kommet med gennem årene. Som Menottis.

Og herunder tidligere landstræner José Pekerman og selveste Diego Maradona, der blev foreviget med ham kort før sin død.

- Han er den mest forrygende fodboldspiller, jeg har set, sagde Pekerman og placerede Carlovich på sit all time Argentina-hold midt på banen.

I 1993 blev Diego Maradona spurgt, hvordan det var at være verdens bedste fodboldspiller, da han vendte hjem til Argentina og Newell’s Old Boys. Til det svarede ’El Diego’ kortfattet:

- Den bedste spiller i verden har allerede spillet i Rosario. Hans navn er Carlovich.

Det er ikke længe siden, de to mødtes. Og her var respekten og anerkendelsen stor. For begges vedkommende.

- Han begyndte at hviske mig ting i øret og ville ikke stoppe. Han signerede endda en trøje til mig og skrev: ’Trinche, du var bedre end mig’.

- Mit eneste svar var: ’Diego, nu kan jeg forlade denne verden i fred. Du var den største jeg så i mit liv, fortalte Carlovich efterfølgende.

Ikke længe efter blev han slået ned og døde.

Det fik Maradona til at hylde ham på Instagram med følgende ordlyd:

- Med din ydmyghed dansede du med os alle, Trinche. Jeg kan ikke tro det, for jeg mødte dig for kort tid siden, og nu er du allerede væk. Min kondolence til din familie. Må du hvile i fred, mester.