Markant regelændring på vej

Meget taler for, at der i fremtidens fodboldkampe kan komme udskiftninger på 10 minutter i forbindelse hovedskader

Der er kommet meget mere fokus på hovedskader de seneste år. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Der er kommet meget mere fokus på hovedskader de seneste år. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold

Duel. En spiller tager sig til hovedet. Bliver tilset. I gang igen.

Sådan har det hidtil været i fodboldens verden, hvor omfanget af hovedskader først er kommet rigtigt frem i de senere år.

Men nu ser det ud til, at det kan ændre sig, for International Football Association Board (IFAB), som står for at udfærdige reglerne, har tænkt sig at se nærmere på en meget håndgribelig løsning.

Som det ser ud nu, bliver en spiller tjekket for hjernerystelse i tre minutter, men flere gange har der været tilfælde, hvor undersøgelsen er blevet hastet igennem, så spilleren kunne komme tilbage på banen.

Nu vil man diskutere en mulighed, der giver en undersøgelse på ti minutter - og nok så interessant: Tillade en midlertidig indskifning.

På den måde vil lægestaben ikke være under tidspres, og der har været rigtig gode erfaringer med lignende tiltag i rugby og cricket.

Trods en slem hovedskade spillede Fabian Schär kampen mellem Georgien og Schweiz til ende. Foto: IRAKLI GEDENIDZE/Ritzau Scanpix
Trods en slem hovedskade spillede Fabian Schär kampen mellem Georgien og Schweiz til ende. Foto: IRAKLI GEDENIDZE/Ritzau Scanpix
 

Ifølge The Athletic vil der fra 23. oktober komme en række møder i Zürich, hvor dette emne er på dagsordenen. 

Der kan dog ikke træffes nogen endelig beslutning før marts næste år, når der holdes stormøde i Skotland.

I marts gik den internationale spillerforening FIFpro ud med en melding om, at de frygtede dødsfald, hvis der ikke blev lavet tiltag for at forbedre spillernes sikkerhed.

Det skete, efter schweiziske Fabian Schär spillede en kamp til ende trods en voldsom hovedskade.

Emails afslører skandale i Barcelona

Han kostede Eriksen drømmeskiftet

Dolberg bestjålet: Mister ur til en formue

1,2 mio. danskere mister tv-sport: Sådan får du det billigst

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+