Se Copa del Rey med Real Madrid og FC Barcelona i Ekstra Bladet+. Få adgang lige her
Det begyndte så godt.
Gareth Bale kom til Real Madrid i 2013 og var med til at vinde vanvittige fire Champions League-trofæer, men den seneste tid i kongeklubben har været en lang nedtur. I denne sæson er det blot blevet til tre kampe - alle helt tilbage i august.
Waliserens kontrakt i Madrid udløber til sommer, og hvis Wales ikke kvalificerer sig til VM, overvejer han at lade sig pensionere. Det skriver britiske Sky Sports og The Athletic.
32-årige Bale vil naturligvis meget gerne spille for sit land ved slutrunden. For at det kan lade sig gøre, skal Wales først slå Østrig hjemme i playoff-semifinalen, inden enten Skotland eller Ukraine venter i én kamp om den eftertragtet VM-billet.
Hvis det lykkes, er det første gang i 64 år, at Wales skal til VM. I så fald vil hans overvejelser til sommer gå på at skifte til en klub i Premier League eller The Championship på en kort aftale. Blandt overvejelserne er Wales-klubberne Cardiff og Swansea ifølge Sky Sports.
Den spanske avis AS har regnet på, hvor meget Bale har tjent på de få minutter, han har spillet i Madrid i denne sæson. Minutprisen løber angiveligt op i 654.000 kroner efter skat, vel og mærke uden at regne en mulig træningsindsats ind i prisen - læs meget mere her.
Real Madrid klarede sig uden Bale i seneste Copa del Rey-kamp, hvor modstanderens målmand scorede et bizart selvmål. Se målene her: