Midt i Real-kaos: Klar til at forgylde udstødt stjerne

Beijing Guoan er angiveligt parat til at honorere waliserens monsterløn i Real Madrid

Gareth Bale indtager bænken til en Real Madrid-kamp, nu kan fremtiden måske ligge i Kina. Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix
Gareth Bale indtager bænken til en Real Madrid-kamp, nu kan fremtiden måske ligge i Kina. Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er rimeligvis en voldsom hedebølge på vej, men der er alligevel iskoldt derude, hvor Gareth Bale befinder sig.

Zinedine Zidane har i klare vendinger afskrevet waliseren og sagt, der er en handel på vej – og Real Madrid vil hellere end gerne afskrive den dyre herre, der angiveligt scorer 600.000 pund om ugen – altså runde fem mio. danske kroner.

Før skat ganske vist, men lidt bliver der jo tilbage…

Hans agent, Jonathan Barnett, har skældt, smældt og kaldt Real Madrids behandling for en skændsel – men han har også antydet, der kunne være en overraskende transfer på vej.

Nu kan The Telegraph berette, at Gareth Bales fremtid kan ligge i Kina. Det lyder sportsligt sygt, men Beijing Guoan har kassen og kan honorere waliserens monstrøse ugeløn. Ifølge avisen har klubben gjort klart, at den er interesseret i at importere den 30-årige angriber.

Der er interesse fra andre kinesiske klubber, men Beijing Guoan er landets rigeste – og formentlig den eneste, der har de økonomiske muskler. Det haster så til gengæld også, fordi transfervinduet bliver smækket i allerede 31. juli.

Cedric Bakambu er  her i aktion for DR Kongo under Africa Cup of Nations tidligere på måneden. Her fejrer han en scoring - og kan måske se frem til at blive overhalet af Bale, når det handler om løn i Kina. foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

For de historisk interesserede: I 2005 mødtes Real Madrid og Beijing Guoan i en pre-season testkamp i Kina. Her er Thomas Gravesen ved at teste, om der er mere krudt i kineseren. Foto: Claro Cortes IV/Reuters/Ritzau Scanpix

Guoan har tidligere hentet angriberen Cedric Bakambu fra Villarreal for mere end 35 mio. pund – ca. 219 mio. kroner. Lønniveauet er hæderligt i Kina, hvor det skønnes, at Ezequiel Lavezzi scorer over fire mio. kroner i ugeløn hos Hebei China Fortune.

Zinedine Zidane har højlydt erklæret, at jo hurtigere, Gareth Bale checker ud af Madrid, desto bedre.

Ifølge Daily Mail har såvel Tottenham som Manchester United knaldet døren i med et pænt nej tak til Bale, mens The Independent lancerer en interessant byttehandel, hvor Neymar rykker til den spanske hovedstad, og Gareth Bale parkeres ved Eiffeltårnet – plus en pæn transfer til PSG.

Se også: Agent svarer igen: Du er en skændsel, Zidane!

Se også: Kold skulder fra Zidane: Håber han smutter snart

Belgiske Eden Hazard skal skabe begejstring på Bernabéu, når Real Madrid i den kommende sæson skal revanchere sig. Foto: Sergio Pérez/Ritzau Scanpix Sport og Spil Real Madrids vilde sommershopping: Dyreste nogensinde

37 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere