Million-hit på nettet: Dansker hængt til tørre

Anders Dreyer, der bliver fuldstændig tørret af Zenit Skt. Petersborg-spilleren Claudinho, er blevet et stort hit på sociale medier

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Anders Dreyer fik en fantastisk start i russisk fodbold med et hattrick for Rubin Kazan i sin første kamp. I Dreyers anden optræden for klubben var det imidlertid ham selv, der blev hængt til tørre.

Her mødte Anders Dreyer og holdkammeraterne storklubben Zenit Skt. Petersborg, og undervejs i opgøret blev danskeren sammen med sin makker Georgi Zotov godt og grundigt rundbarberet af Zenits Claudinho, der på næsten ingen plads fuldstændig tørrede de to Rubin Kazan-spillere.

Anders Dreyers opgivende grimasse, da Claudinho har afdriblet ham, fortæller det meste om situationen, og der er rigtig mange, der har set den tidligere FC Midtjylland-profil blive sat til vægs. I skrivende stund har næsten ni millioner set klippet på Instagram, og flere end en million har liket.

Du kan se Anders Dreyer blive tørret herunder: