Millionerne lokker: Legendarisk træner vælger Kina

Tidligere engelsk landstræner er blevet ansat som cheftræner for Jiangsu Suning

Fabio Capello tager en tur i Kina. Foto: AP
Fabio Capello tager en tur i Kina. Foto: AP

Kina har endnu engang hentet et internationalt navn til Chinese Super League. Denne gang er det på trænerfronten.

Jiangsu Suning har ansat den tidligere engelske landstræner Fabio Capello som ny cheftræner i klubben. Capello har stået uden arbejdsgiver siden juli 2015, hvor han blev fyret fra rollen som russisk landstræner.

- Beslutningen om at ansatte Hr. Capello er taget ud fra klubbens stratetiske udviklings behov. Under hans ledelse vil fodbolden i Jiangsu - og endda i hele Kina - opleve store fremskridt, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke udelukkende nysgerrigheden efter kinesisk kultur, der lokker.

Ifølge xinhuanet.com kan den 70-årige italieneren nemlig se frem til at hente omkring 10 mio. euro - ca. 74,5 mio. kroner - for halvandet år i Kina.

Fabio Capello har ikke været cheftræner i en klub, siden 2007, hvor han var i Real Madrid. I forbindelse med sin ansættelse som engelsk landstræner proklamerede han, at dét ville være hans sidste trænerjob i karrieren. Men han fortsætter tilsyneladende ufortrødent.

Jiangsu Suning blev nummer to i Chinese Super League i sidste sæson, men ligger i bunden af ligaen i år.

Diego Costa kan ikke  længere bruges i Chelsea. Foto: Viasat Premier League - 8. jun. 2017 - kl. 07:55 Chelsea-stjerne fik brutal sms - 'du er uønsket'

Se også: Madrid-avis rydder forsiden: Gigantisk milliard-bud på Ronaldo

Paulinho var en af de første internationale stjerner, der drog til den kinesiske liga. Pengene lokker, og nu følger mange trop. (Foto: AP) Sport og Spil I Kina køber de fodboldspillere

14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere