Tidligere på ugen blev en kendt, svensk spiller med baggrund i den bedste svenske række og landsholdsfodbold varetægtsfængslet for en mulig medvirken til to tilfælde af mishandling.
Han er nu blevet løsladt igen. Det skriver den svenske avis Expressen.
Her bliver det dog også fastslået, at anklagemyndigheden i Sverige har indtil 8. maj at rejse tiltale mod spilleren, der mistænkes for at have begået forbrydelsen i det centrale Stockholm i slutningen af sidste år ved det ene tilfælde, mens det andet var i sidste weekend.
Begge tilfælde skulle være sket på et hotelværelse.
Spilleren, der er omfattet af navnebeskyttelse, nægter selv anklagerne, skriver føromtalte avis, som har været i kontakt med dennes agent.
- Han har nægtet anklagerne, og nu har anklagemyndigheden valgt at ophæve fængselsordren og sætte ham på fri fod, fortæller spillerens advokat.
Derudover har spillerens klub fortalt, at de er klar over, at spilleren er blevet anholdt i Sverige, mens han var på ferie. Derudover vil klubben afvente yderligere detaljer, inden de giver flere kommentarer om sagen.
Under den varetægtsfængsling, der nu er overstået var han pålagt visse restriktioner.