Annonce:
Annonce:

Müllers danske ven: - Han var en rigtig guttermand

Gerd Müllers død er noget, der gør et indtryk på hans mangeårige holdkammerat - og ven - Johnny Hansen

×
Annonce:
Følg Fodbold

Bayern München-legenden Gerd Müller er død, 75 år gammel. 'Der Bomber' scorede hele 523 mål i 580 kampe for den sydtyske gigant, men det er dog ikke målene, hans mangeårige holdkammerat - og ven - Johnny Hansen vil huske ham for.

Johnny Hansen (nr. to fra venstre) gør klar til med Bayern München og Gerd Müller (længst til højre) af spille finale i Europa Cup'en for mesterhold i 1976. Foto: George Beutter/Onze /Icon Sport/Getty Images
Johnny Hansen (nr. to fra venstre) gør klar til med Bayern München og Gerd Müller (længst til højre) af spille finale i Europa Cup'en for mesterhold i 1976. Foto: George Beutter/Onze /Icon Sport/Getty Images

Ifølge Hansen var Müller et jordnært menneske, som var god mod alle. Det fortæller han, da Ekstra Bladet talte med ham søndag og overbragte nyheden om Müllers død:

- Der var mange egoer i Bayern München-truppen, men Gerd var ikke et af dem. Han var et tilbagelænet menneske, som ikke havde noget stort behov for opmærksomhed.

Johnny Hansen, som er en af landets bedste højrebacks gennem tiderne, fortæller over telefonen, hvordan ham og Müller blev venner.

FC Bayern München med Mesterholdenes Europa-cup i 1974
FC Bayern München med Mesterholdenes Europa-cup i 1974

Annonce:

Til træning udmærkede Hansen sig ved, at han havde en evne til at læse Müllers træk i feltet, som ellers kunne snyde de fleste forsvarsspillere. Müller udbrød på et tidspunkt, at 'han ikke gad at spille overfor Johnny til træning mere', mindes Hansen.

- Der gik ikke længe, inden vi begyndte at spille tennis sammen. Vi brugte også meget tid i privaten, hvor det stod på kortspil. Gerd var god med kortene.

Den beskedne persona blev dog glemt, når Müller iførte sig Copa Mundial-støvlerne. Her forvandlede den venlige tysker sig til en glubsk målmaskine.

- Gerd kunne alt i feltet. Han var især god med ryggen mod mål, og kunne med en unik præcision vende sig i feltet og snyde modspillerne. Han kunne finde målet som ingen andre.

- På trods af en begrænset højde var han også god i hovedspillet, fortæller Johnny Hansen, der fra højrebacken 'af og til' leverede assists til målkongen.

En ægte guttermand
I 1976 drog Johnny Hansen hjem fra München til Vejle Boldklub og fortsatte karrieren. Gerd Müller blev hængene i storklubben tre år yderligere, inden han drog mod USA og afsluttede karrieren.

Annonce:

Da Müller vendte tilbage til Tyskland, blev han ansat som assistenttræner for Bayern Münchens andethold, hvilket fik Johnny Hansen til at aflægge et visit på de træningsbaner, han kendte så godt i forvejen.

- Jeg så Gerd stå for sig selv langs banen, men da jeg gik mod ham, troede han, at jeg var en journalist, så han forsøgte at gemme sig væk. Jeg løb mod ham, og råbte hans navn. Da han opdagede, det var mig, faldt han til ro og gav mig en stor krammer. Det er sådan, jeg vil huske ham, som en ægte guttermand.

I oktober 2015 kom det frem, at Gerd Müller havde fået konstateret alzeimers. Ifølge Johnny Hansen i en voldsom grad, og Müllers nære familie var påvirket af sygdommens hærgen. Johnny Hansen har gennem beskeder fra tidligere holdkammerater fulgt udviklingen.

Lørdag blev han kontaktet af den legendariske målmand Sepp Maier, som kunne berette, at det lakkede mod enden for Gerd Müller.

Maier havde ret. Søndag morgen var det slut for en af historiens største måltyve.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: