Narrede 23 kvinder til sex – troede han var Messi

Reza Parastesh nægter kategorisk at have gjort noget forkert, efter han er røget på et utal af forsider for at have udnyttet sine ligheder med Lionel Messi på det groveste

Reza Parastesh fotograferes på gaden i Teheran. Folk tror, han er Lionel Messi. Foto: Ebrahim Noroozi/AP/Ritzau Scanpix
Reza Parastesh fotograferes på gaden i Teheran. Folk tror, han er Lionel Messi. Foto: Ebrahim Noroozi/AP/Ritzau Scanpix

23 kvinder.

De ville måske ikke fylde alverden, hvis man stillede dem op efter hinanden ned gennem gågaden. Antallet svarer vel til en halv busfuld.

Men er det antallet af sexpartnere, så er snakken vist en anden. Nogle ville mene, at det var en bedrift for en mand at forføre så mange. Især hvis han er af knap så betydelig en højde og måske endda har et lidt undskyldende blik i øjnene.

Men hvad nu hvis han lignede en af verdens mest berømmede mænd, der tilmed er god for hundredvis af millioner af diverse valutaer – og nok er historiens bedste fodboldspiller?

Så er 23 kvinder egentlig ikke noget videre.

Reza Parastesh ligner Lionel Messi. De to er ikke som to dråber vand, men der er bestemt lighedspunkter. Og Reza, der er iraner, og i øvrigt bliver kaldt ’den iranske Messi’, har brugt denne lighed til at snyde sig til sex med kvinder.

Foto: Ebrahim Noroozi/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Ebrahim Noroozi/AP/Ritzau Scanpix

Reza Parastesh har netop scoret Barcelonas andet mål mod Sevilla i februar. Foto: Miguel Morenatti/AP/Ritzau Scanpix
Reza Parastesh har netop scoret Barcelonas andet mål mod Sevilla i februar. Foto: Miguel Morenatti/AP/Ritzau Scanpix
 

23 for at være helt præcis.

Det siger de i hvert fald.

De grovkornede anklager har efterhånden været jorden rundt, og det bryder Reza sig bestemt ikke om. Primært fordi han ikke mener, han har gjort det.

Det siger han til Omasport.

- Nyheden spreder sig i de muslimske lande, og det er en katastrofe. Jeg er blevet chikaneret, fordi det har pudset hele verden på mig. Min familie har også chikaneret mig, forklarer han.

Det er så slemt, at 26-årige Reza har måttet begå en video, han har lagt ud på Instagram.

- Hej venner, et stykke falske nyheder om mig trender på de sociale medier med henvisning til, at jeg har været i seng med 23 kvinder, fordi de troede, jeg var Lionel Messi. Jeg beder jer, lad være med at lege med folks renommé og troværdighed, siger han.

- Vi ved alle sammen, at hvis det rent faktisk skete for nogen, ville der være klager, og det ville føre til en retssag. Det ville være en katastrofe og en ulykke af internationale proportioner. Hvis denne historie var sand, ville jeg være i fængsel lige nu, siger han.

Den 26-årige ingeniøruddannede model understreger, at han vil komme rygtet til livs med alle tænkelige og lovlige metoder.

- Jeg vil have renset mit navn, forklarer han.

Parastesh blev berømte for to år siden, da hans far bad ham tage en Barcelona-trøje på, så han kunne tage et billede af ham.

Det billede gik viralt, og han blev overrendt af fans og andet godtfolk på de sociale medier.

Historien melder i øvrigt ikke noget om, hvem der har anklaget ham, og hvem de har fortalt historien til. Men det har været nok til, at Reza føler sig forurettet.

Læs også: Se også: Kæmpe VM-farce: Spillere i tårer stoppede kampen

Læs også: Se også: Giganter slås om ham: Nu kan han skrive historie

Læs også: Se også: Buffon på vej mod sensationelt skifte  

Thomas de Gendt (i prikker) er altid populær blandt holdet.dks tour-managere. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Kongen af Tour-manager: Ham her kan give dig drømmestart

Sport og Spil Store klubber står i kø: Vild interesse for de unge danskere

30-årige Kai Robin Havnaa skal forsøge at fortsætte sejrsstimen, når han lørdag aften går i ringen ved Nordic Fight Night i Forum Horsens. Foto: Sauerland Promotion Sport og Spil Far blev dræbt og onkel er storrøver: - Jeg har ét mål

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere