Naturelskeren Bendtner: Det hele handler ikke om byture

I et længere interview med det norske medie VG fortæller den danske angriber Nicklas Bendtner om sit liv i Rosenborg - og understreger, at han tit føler sig misforstået

Nicklas Bendtner er igen begyndt at skabe overskrifter i de danske medier.

Heldigvis for angriberen er det dog for lidt mere positive ting end tidligere i karrieren, hvor spirituskørsel og dårlig disciplin ellers har fyldt spaltepladserne. 

I stedet gør Bendtner sig nu bemærket på den bedste måde rent fodboldmæssigt, for karrieren er igen kommet på ret køl efter danskerens skifte til norske Rosenborg.

Tidligere denne måned blev den 29-årige angriber udtaget til det danske landshold for første gang i 22 måneder, og siden da har den tidligere Arsenal-spiller forsat den gode form på banen, hvor det senest blev til to scoringer i Rosenborgs 3-0-sejr over Vålerenga.

Nicklas Bendtner nyder da også livet i norske Trondheim. Både på og uden for banen, hvor angriberen bruger meget af fritiden på at udforske naturen i området.

AP/SNTV: Bendtner scorer drømmemål mod MoldeSe Bendtners drømmemål mod Molde. (Video: AP/SNTV)

Det fortæller han i et længere interview med det norske medie VG, hvor han dog også understreger, at han tit bliver misforstået af medier og fans.

- Jeg tror, at folk har et meget fejlagtigt syn på mig generelt. De tror, at de hele handler om byture og natteliv. Men når jeg har været hjemme (i Danmark red.), har jeg altid taget ud i mit sommerhus. Jeg har altid elsket naturen, så for mig er der ikke noget nyt i det. Nu er der bare mere naturliv end så meget andet. Jeg nyder kontrasten. Det er dejligt, siger Bendtner og fortæller videre om sin norske hverdag:

- Vi er en del fra holdet, som fisker sammen. Jeg bruger også tid på at gå ture. Som jeg også har sagt mange gange før, så handler det om at udnytte de muligheder, du har, hvor du er. Og få det bedste ud af situationen.

- Jeg bruger også rigtig meget tid med min kæreste, som er flyttet herop på en mere regelmæssig basis. Vi får også besøg af venner og familie, så vi har et hyggeligt liv heroppe. Vi nyder det rigtig meget, fortæller han.

I interviewet blev der også snakket om mere fodboldrelaterede emner.

Blandt andet blev Bendtner spurgt ind til sit nylige landsholdscomeback, da han blev indkaldt til opgørene mod Polen og Armenien efter en skade til RB Leipzigs Yussuf Poulsen. Og i den forbindelse fik angriberen også sat nogle ord på Åge Hareide som træner.

- Det var enormt stort (comebacket red.). Det er to år siden, sidst jeg var med - eller 22 måneder for at være præcis. Og i alle de 22 måneder var jeg langt væk fra holdet.

Lord.jpg 

- Det er første gang, at jeg rigtig har arbejdet med ham (Åge Hareide red). Og han virker som en rigtig rar mand. Han er meget fokuseret, og du kan mærke hans begejstring. Han vil virkelig gerne vinde. Så jeg ser frem til at arbejde mere med ham i fremtiden, siger Bendtner.

Nicklas Bendtner har scoret 12 sæsonmål i 21 kampe for Rosenborg i den norske Eliteserie.

TV: Gense da Bendtner i februar i år skrev under med Rosenborg og for første gang mødte sine nye holdkammerater på en træningslejr i Spanien:

Bendtner eller Northug: Hvem er Trondheims skandalekonge?

Sådan havnede Bendtner i Rosenborg

Afsløring: Her er Bendtners nye lave løn