Nedtur for Beckham

David Beckhams nystiftede fodboldklub Inter Miami CF fik søndag nat deres premiere i Major League Soccer, hvor sæsonens første kamp var mod Los Angeles FC

David Beckham snakker med Inter Miamis nyudnævnte anfører, Luis Robles, til en åben træningssession inden debuten i MLS søndag nat. Foto: Michael Reaves/Ritzau Scanpix
David Beckham snakker med Inter Miamis nyudnævnte anfører, Luis Robles, til en åben træningssession inden debuten i MLS søndag nat. Foto: Michael Reaves/Ritzau Scanpix

Ikonet David Beckham stoppede sin aktive professionelle fodboldkarriere i 2013. Lige siden har han arbejdet for at få sin egen fodboldklub på benene.

Lørdag nat dansk tid kulminerede det arbejde, da hans nystiftede klub Inter Miami CF fik sin debut i den bedste amerikanske liga, Major League Soccer.

Der var bagt op til et eastcoast vs. westcoast opgør, der denne gang skulle afgøres på grønsværen, da modstanderen hed Los Angeles FC.

Der var chancer i begge ender, og det kunne lige så godt have været Inter Miami, der var kommet foran.

Sådan gik det dog ikke.

Kort inden første halvlegs slutning gjorde Carlos Vela, der blandt andet har repræsenteret Arsenal tidligere i sin karriere, det på fornemste vis til 1-0, da han lobbede bolden over Inter Miamis målmand på et skud fra feltets kant.

Det blev også kampens eneste mål, og David Beckham måtte altså se sit mandskab tabe deres første officielle kamp nogensinde.  

Næste gang Inter Miami og David Beckham har mulighed for at komme på scoringstavlen, er på lørdag, hvor de spiller mod DC United.

David Beckhams kone var selvfølgelig også på stadion, da Inter Miami tabte deres første kamp 1-0. Foto: Harry How/Ritzau Scanpix
David Beckhams kone var selvfølgelig også på stadion, da Inter Miami tabte deres første kamp 1-0. Foto: Harry How/Ritzau Scanpix
 

Kendte fans på lægterne
Det var ikke gået mange menneskers opmærksomhed forbi, at David Beckhams nye hold lørdag nat gjorde sit indtog i Major League Soccer.

Det har da også taget sin tid, for at David Beckhams nye klub kunne trække i spillertøjet og spille sin første officielle kamp.

I januar 2018 blev det offentliggjort, at den tidligere engelske landsholdsspiller havde fået licens til at åbne en ny MLS-klub. David Beckham spillede i sin aktive karriere selv i Major League Soccer, hvor han tørnede ud for Los Angeles Galaxy.

Derfor har der også været mulighed for at planlægge, hvis man gerne ville se Inter Miami i aktion for første gang i historien.

Om det var derfor, et par prominente navne dukkede op til åbningskampen, skal vi lade være usagt.

Men allerede inden kampen lagde den berømte og berygtede tv-kok Gordon Ramsay et billede op på det sociale medie Twitter.

Liv Tyler, der er bedst kendt for sin optræden i Ringenes Herre, var også at finde på tribunen for at støtte Inter Miami CF og David Beckham.

Se også: Kan tvinges til at skifte navn

Vito Mannone er hentet ind som Esbjergs nye keeper. Foto: Anders Brohus Esbjerg - 23. feb. 2020 - kl. 09:22 Fra Premier League til Superligaen

Se også: Zlatans klub tester dansker

14 kommentarer
Vis kommentarer