Neymar anmeldt for voldtægt: 'Det er en fælde'

Den brasilianske superstjerne Neymar er blevet anklaget for en voldtægt i Paris. Han afviser alle anklager og hævder, at han er gået i en fælde og nu er udsat for afpresning

Neymar er blevet anmeldt for voldtægt. Selv siger den brasilianske superstjerne, at han er gået i en fælde. Foto: Mauro Pimentel/AFP/Ritzau Scanpix
Neymar er blevet anmeldt for voldtægt. Selv siger den brasilianske superstjerne, at han er gået i en fælde. Foto: Mauro Pimentel/AFP/Ritzau Scanpix

Voldtog Neymar en kvinde, eller er den brasilianske superstjerne blevet lokket i en fælde og udsat for afpresning?

Det er spørgsmålet, som det brasilianske politi skal forsøge at finde svar på.

En kvinde har anmeldt den 27-årige Paris Saint-Germain-spiller for voldtægt, men i en syv minutter lang video på Instagram afviser Neymar alt.

- Jeg er beskyldt for voldtægt. Det er et stort ord, et meget stærkt ord, men jeg er beskyldt for det. Det overrasker mig, for voldtægt er en virkelig grim og sørgelig ting, og alle, der kender mig, ved, hvilken person jeg er, og at jeg aldrig ville gøre sådan noget.

- Det, som skete, er det totalt modsatte af det, hun siger, og jeg er vældig irriteret lige nu, siger Neymar, der i slutningen af videoen viser de mange WhatsApp-beskeder, som de to har skrevet sammen.

Den brasilianske kvinde har sendt flere letpåklædte billeder af sig selv til Neymar, der da ikke benægter at skulle have mødt kvinden i Paris.

Til gengæld er de uenige om, hvad der skete på værelset på Hotel Sofitel i den franske hovedstad.

- Hvad der skete den dag, var et forhold mellem en mand og kvinde inden for fire vægge. Noget, der sker for ethvert par, siger Neymar, mens kvinden har en anden udlægning.

Ifølge hende ankom Neymar i beruset tilstand til hendes hotelværelse 15. maj.

’I løbet af deres møde bliver Neymar aggressiv, og med vold gennemfører han samleje uden offerets samtykke', står der i politirapporten, som det brasilianske medie Globo har fået indsigt i.

Neymar og kvinden fik kontakt via det sociale medie Instagram og udvekslede hede beskeder.

Den brasilianske fodboldstjerne inviterede hende til Paris og sørgede for, at både billetter og hotel var betalt.

Kvinden vendte to dage senere tilbage til Brasilien uden at have kontaktet fransk politi om den påståede voldtægt.

Hun var angiveligt 'emotionelt rystet og bange for at melde forbrydelsen i et fremmed land', lyder det.

I stedet anmeldte gik hun ifølge Globo til politiet i São Paolo, hvor hun bor.

Neymar er i øjeblikket hjemme i Brasilien, hvor han forbereder sig til Copa America. Foto: Mauro Pimentel/Ritzau Scanpix
Neymar er i øjeblikket hjemme i Brasilien, hvor han forbereder sig til Copa America. Foto: Mauro Pimentel/Ritzau Scanpix

Neymars repræsentanter hævder, at Neymar er gået i en fælde.

Ifølge dem er der tale om en afpresning fra den advokat, som repræsenterer kvinden, og Neymar-lejren siger, at de vil give information til politiet, der beviser dette.

Selv om den påståede voldtægt foregik i Paris, kan Neymar godt blive straffet i Brasilien.

Efter brasiliansk lov kan en brasiliansk statsborger godt blive stillet for retten i Brasilien for en forbrydelse, der er blevet begået i udlandet.  

Neymar befinder sig i øjeblikket i Brasilien, hvor han træner med det brasilianske landshold forud for Copa America.

De seneste måneder har han været midtpunkt i en række kontroverser om dårlig disciplin og grænseoverskridende opførsel.

I begyndelsen af maj blev han udelukket fra tre kampe for Paris, efter han slog en fan efter holdets nederlag til Rennes i den franske pokalfinale.

Han var også involveret i et skænderi og muligt slagsmål i omklædningsrummet med holdkammerater.

Neymars klub, Paris Saint-Germain, har ikke kommenteret anklagen.

Se også: Skuffet Eriksen om fremtiden: Dét skal jeg lige nu

Se også: Kæmpe bokse-chok i nat: Ny verdensmester

Kinsey Wolanski satte kulør på en en elelrs trist Champions League-finale. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Supermodellens vilde aften sluttede ikke: Historien bag CL-vanviddet

Jürgen Klopp har den største fortjeneste i, at Liverpool igen er en europæisk magtfaktor, mener Daniel Agger. Foto: Anthony Devlin Ritzau Scanpix. Sport og Spil Agger hylder Kong Klopp: Det er imponerende

33 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere