Nu er det slut med transfer-rekorder!

Bayern Münchens tidligere præsident Uli Hoeness er sikker på, at meget vil være anderledes i fodboldens verden i kølvandet på corona-krisen.

Slut med transfer-rekorder, men hvilke 10 spillere er verdens dyrest handlede nogensinde?

Som mangeårig præsident i Bayern München har Uli Honess selv været med til at underskrive mange store checks, som er blevet brugt til at forstærke den sydtyske topklub, men han tror, at fremtiden ser anderledes ud i kølvandet på den aktuelle corona-krise.

De fleste klubber rundt om i verden er i store økonomiske problemer, fordi fodbolden ligger stille, og klubberne dermed ikke har nogen indtægter - men stadig de samme udgiftsposter.

På et tidspunkt er krisen overstået, og så kan man igen spille fodbold, men hverdagen bliver en anden, spår Uli Hoeness.

 

- Man kan ikke forudse, hvad der kommer til at ske, men jeg kan ikke forestille mig nogle klubskifter til 100 millioner euro (750 millioner kroner, red.) i nærmeste fremtid, siger Uli Hoeness til Kicker og tilføjer:

- Transfersummerne vil falde og kommer ikke op på det nuværende niveau i de næste to eller tre år. Alle lande er ramte. Vi kommer helt sikkert til at opleve en helt ny fodboldverden.

Neymar er til dato den dyreste spiller, der nogensinde er blevet handlet på fodboldens transfermarked. Paris Saint Germain betalte FC Barcelona 1,6 milliarder for brasilianeren i sommeren 2017.

Se også: Tyske topklubber hjælper ligarivaler i økonomiske problemer
Se også: Internt dokument afslører: Drastiske ændringer på vej
Se også: Barça-stjerner afviser lønnedgang  
25 kommentarer
Vis kommentarer