Nu skruer streaming-tjeneste prisen op

Det er skruen uden ende. Nu skal du have endnu flere penge op ad lomme for at se international topfodbold

Det bliver dyrere at se Messi og co hjemme i stuerne. Foto: Manu Fernandez / Ritzau Scanpix
Det bliver dyrere at se Messi og co hjemme i stuerne. Foto: Manu Fernandez / Ritzau Scanpix

Strive Sport, der har rettighederne til at vise den spanske La Liga, italienske Serie A og amerikanske MLS, skruer nu igen på prisen, så det bliver endnu dyrere at se Messi, Ronaldo og Zlatan i aktion.

Det skriver digitalt.tv.

Fra første august stiger et abonnement på månedsbasis fra 79 til 99 kroner, mens et abonnement, der løber et år stiger fra 499 til 699 kroner.

Sport og Spil Helt lovligt: Sådan kan du se Messi og Ronaldo spille - gratis

I en kundemail oplyser Strive Sport, at hvis man er hurtig og inden første august køber abonnement, så kan man fortsætte på de gamle priser.

Eksisterende kunders priser reguleres først senere.

Ifølge digitalt.tv skal prisstigningen findes i, at selskabet har investeret i, at kvaliteten i deres stream forøges, mens man har udvidet sortimentet med den amerikanske liga.

Strive var i sidste sæson ved flere lejligheder udsat for voldsomt kritik af brugerne på grund af ringe billedkvalitet, men fik siden løst flere af de tekniske problemer.

Sport og Spil Helt lovligt: Sådan kan du se Messi og Ronaldo spille - gratis

Se også: Seere blev snydt for storkamp: Direktør vil ikke love penge tilbage

Se også: Shitstorm efter streaming-kaos: Giv os pengene tilbage

Se også: Midt i Real-kaos: Klar til at forgylde udstødt stjerne

47 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere