Nu taler Ronaldo om Corona: 'En meget hård tid'

Cristiano Ronaldo gør sit for at få folk til at passe på i forbindelse med spredningen af coronavirus

Cristiano Ronaldo har sendt et budskab til sine mange millioner følgere på Instagram. Foto: Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo har sendt et budskab til sine mange millioner følgere på Instagram. Foto: Ritzau Scanpix

Coronavirussen har fået stor effekt på hele verden, og for en af de mest indflydelsesrige fodboldspillere i form af Cristiano Ronaldo er det vigtigt at understrege, hvordan man skal gøre i sådan en situation.

Det gør han på Instagram, hvor han har 207 millioner følgere.

- Verden går igennem en meget hård tid, som kræver stor forsigtighed og opmærksomhed fra os alle. Jeg taler ikke til jer som fodboldspiller i dag, men som en søn, en far og et menneske, som er bekymret for udviklingen, der rammer hele kloden, skriver han og fortsætter:

- Det er vigtigt, at vi følger retningslinjerne fra WHO og myndighederne omkring, hvordan vi skal håndtere denne situation. At beskytte menneskeliv må komme foran alle andre interesser, lyder det fra Cristiano Ronaldo.

Derudover melder portugiseren, at han gerne vil sende tanker til dem, som har mistet nogen, de var tætte på. Endvidere håber han på det bedste for dem, som kæmper med sygdommen, som også tæller holdkammeraten Daniele Rugani.

Ronaldo selv er blevet i Madeira efter et besøg hos sin mor, da hanvil holde sig væk fra risikoen for at blive smittet i Torino.

Se også: Midt i coronaalarm: Her spiller de stadig

Se også: Lukker dørene: Belgien forbyder tilskuere til fodboldkampe

Se også: Stort medie: Her er nødplanen

3 kommentarer
Vis kommentarer