Ny anklage: FIFA stjal VM 2010 fra Marokko

Ifølge et tidligere medlem af FIFA's eksekutiv-komité vandt Marokko retten til at afholde VM i 2010, men efter valgsvindel gik slutrunden til Sydafrika

Sepp Blatters hoved ser ud til at være ved at eksplodere - med god grund. (Foto: AP)
Sepp Blatters hoved ser ud til at være ved at eksplodere - med god grund. (Foto: AP)

Det bliver værre og værre for nuværende og tidligere topfolk i FIFA. Skeletterne ikke bare vælter ud af skabene, de løber om kap.

Efter de sidste par ugers mange afsløringer lægger Sunday Times søndag tilsyneladende nye alen til synderegistret med en historie om, at det var Marokko - ikke Sydafrika - der i FIFA's eksekutiv-komité vandt afstemningen om retten til at afholde VM i 2010.

Jack Warner ses her sammen med FIFA-præsidenten Sepp Blatter. (Foto: AP) Intl. fodbold - 7. jun. 2015 - kl. 11:01 Farcen fortsætter: Brugte FIFA-millioner på sig selv

Efter at der var blevet fusket med stemmeoptællingen, gik slutrunden dog til Sydafrika, som gennem FIFA's egne kanaler havde betalt store summer i bestikkelse til Concacaf-præsidenten Jack Warner.

Anklagen komemr fra et tidligere medlem af eksekutiv-komitéen, Ismail Bhamjee, der selv er marokkaner.

Sunday Times kom allerede for fem år siden i besiddelse af video-optagelser, fortæller avisen, optagelser, hvor Bhamjee fortæller om sine oplevelser under afstemningen.

Bhamjee fortæller, at han efter afstemningen talte med alle sine kolleger i eksekutiv-komitéen om, hvad de havde stemt på.

Irina Shayks forhold til Cristiano Ronaldo gik i stykker i starten af 2015. Torsdag kunne El Mundo fortælle en ret opsigtsvækkende historie om, hvem hun tidligere har været tæt på. (Foto: AP) Sport på vrangen - 5. jun. 2015 - kl. 21:08 Utrolig historie: Ronaldos kæreste var Blatters elskerinde

- Vi fandt ud af, at Marokko rent faktisk havde vundet med to stemmer, siger Bhamjee på båndet, og at hans konklusion derefter måtte være, at stemmerne var blevet 'bevidst fejloptalt'.

Sunday Times sendte dengang det afslørende bånd til FIFA og præsident Sepp Blatter, hvorefter intet skete.

Avisen har i forbindelse med søndagens afsløring bedt FIFA om en udtalelse, som lyder:

- Det kan ikke komme som nogen hemmelighed, heller ikke for Sunday Times, at disse sager bliver efterforsket af de rette myndigheder, det vil sige statslige agenturer og ikke aviser. Og FIFA samarbejder til fulde med disse undersøgelser.

Se også: Et helvede af skandaler: Her er FIFA's syv plager

Den tidligere Concacaf-præsident Jack Warner frygter for sit liv efter vilde afsløringer af bestikkelse:

Tirsdag har den 79-årige schweizer Sepp Blatter meddelt på en pressekonference, at han går af som præsident for det internationale fodboldforbund, Fifa.

Forstå hvorfor her:

* Fifa er ramt af en stor sag om bestikkelse, der opstod før det præsidentvalg, hvor 79-årige Sepp Blatter blev genvalgt til sin femte regeringsperiode.

* Onsdag blev en række topfolk i Fifa anholdt i Zürich, hvor de opholdt sig op til fredagens præsidentvalg.

Forstå sagens detaljer:

* Ni topfolk i Fifa og fem andre personer er af amerikanske myndigheder anklaget i forskellige sager om bestikkelse til et samlet beløb på mere end 150 millioner dollar - over en milliard kroner.

* Bestikkelsespengene er brugt til at sikre, at fodboldturneringer og tv-rettigheder er endt på bestemte hænder.

* Anklageskriftet omfatter beskyldninger om korruption i en periode på 24 år fra 1991 til 2015. Bestikkelsesanklagerne berører blandt andet tildelingen af VM i 1998 og 2010 til henholdsvis Frankrig og Sydafrika.

* Schweiziske myndigheder er ifølge USA's justitsminister, Loretta Lynch, i gang med separate undersøgelser af valget af Rusland og Qatar som VM-værter i henholdsvis 2018 og 2022.

Hvad lyder de konkrete anklager på?

* USA's justitsminister, Loretta Lynch, fortæller, at Fifa-ansvarlige i 2004 har taget mod bestikkelse, da Sydafrika blev valgt som VM-vært seks år senere.

* Lynch hævder, at den tidligere vicepræsident i Fifa Jack Warner modtog 10 millioner dollar (69 millioner kroner) fra den sydafrikanske regering. Sydafrika har afvist og kræver beviser for anklagerne.

* Ifølge anklageskriftet modtog Jack Warner også bestikkelse forud for valget af Frankrig som VM-vært i 1998, hvor også Marokko bød ind på værtsskabet. Frankrig vandt afstemningen 14-10.

* Fifa-præsidentvalget i 2011 er også nævnt i anklageskriftet. Det nævnes, at fodboldledere modtog kuverter med 40.000 dollar (270.000 kroner) i bestikkelse - angiveligt for at støtte Sepp Blatters daværende modkandidat Mohamed Bin Hammam.

* Flere af bestikkelsessagerne er knyttet til sponsorrettigheder i forbindelse med en række internationale turneringer i Sydamerika samt Nord- og Mellemamerika. Blandt andet Copa America, Copa Libertadores og Copa do Brasil.

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere