Ny Maradona-skandale: Har børn med fire kvinder - nu står to nye frem

Diego Armando Maradona har levet et liv med skandaler, stoffer og kvinder. Legenden har før været ude og anerkende en søn som sin egen, men nu står flere kvinder frem og hævder, at argentineren også er far til deres børn

Maradona til fodbold med sin datter Gianina. Argentineren er far til mindst fem børn. Nu påstår to kvinder, at den tidligere fodboldstjerne også er far til deres børn. Foto: AP/Eduardo Di Baia
Maradona til fodbold med sin datter Gianina. Argentineren er far til mindst fem børn. Nu påstår to kvinder, at den tidligere fodboldstjerne også er far til deres børn. Foto: AP/Eduardo Di Baia

Diego Maradonas liv har været fyldt med skandaler. Nu er den lille troldmand havnet i endnu en. 

Den argentinske folkehelt nyder gudestatus i hjemlandet efter VM-guldet, som han stort set egenhændigt sikrede Argentina i 1986. Men trods succes på banen har Maradonas liv været præget af nedture og skandaler uden for banen.

I 1994 smed FIFA ham ud af VM-slutrunden i USA for ulovligt brug af doping. Værst har hans årelange kokain-misbrug dog været. Det fandt sted fra slutningen af 80'erne og helt frem til 00'erne. I 2004 sagde kroppen så endeligt fra, og Maradona måtte hasteindlægges for et hjertestop, som konsekvens af det massive misbrug.

Maradonas kontroversielle livsstil har også haft anderledes personlige konsekvenser.

Året før sit hjertestop var den dengang 42-årige kultfigur ude at spille golf, da han blev konfronteret af en ung mand, der hævdede, at han var søn af den tidligere fodboldspiller. En velkendt sag for Maradona, der siden 1993 havde nægtet at aflevere en DNA-prøve i forbindelse med faderskabet af den unge Diego Sinagra. Maradona anerkendte efter konfrontationen 'Diego Junior' som sin søn.

Nogenlunde samme historie har Santiago Lara. I 2016 stod han nemlig frem og påstod, at han også var søn af den ikoniske fodboldspiller. Det har legenden dog afvist

Giannina, Maradonas datter, har en søn med en anden argentinsk fodboldstjerne - Manchester Citys Sergio 'Kun' Aguero. Foto:All over press
Giannina, Maradonas datter, har en søn med en anden argentinsk fodboldstjerne - Manchester Citys Sergio 'Kun' Aguero. Foto:All over press
 

Nu skriver The Telegraph så, at to kvinder, en cubaner og en argentiner, også er stået frem med påstande om, at Maradona skulle være far til deres børn. De to kvinder skulle angiveligt have sagsøgt argentineren og bedt om en faderskabstest. Hvis retten giver kvinderne medhold i deres påstande, vil Maradona være far til imponerende otte børn - han selv ved af.

I forvejen har han fem børn med fire forskellige kvinder. Senest blev argentineren far til Diego Fernandes, der blev født for fire år siden. En fødsel som Maradona ikke selv deltog i.

Få adgang til Ekstra Bladets magasin om Brøndby her:

Advarer Messi og Barça-stjernerne: I ryger ud af ligaen!

Laudrup: Barcelona har et 'kæmpe problem'