Nye rygter: Er det Schmeichels nye klub?

Kasper Schmeichel har sat gang i spekulationerne efter,  at han er begyndt at følge kvartet fra europæisk storklub på Instagram

Denne gang sender rygtesmedene Kasper Schmeichel mod Tyrkiet. Foto: AP
Denne gang sender rygtesmedene Kasper Schmeichel mod Tyrkiet. Foto: AP

Sommertid er rygtetid i international topfodbold,

Vilde og mere eller mindre kvalificerede spekulationer sender stjernerne i alle retninger, mens transferkarrusellen kører, og de danske profiler går ikke fri.

Der er allerede spekuleret i fremtiden hos navne som Christian Eriksen og Kasper Dolberg. og nu er turen - igen - kommet til Kasper Schmeichel.

Målmanden, der i øjeblikket plejer en skade og derfor ikke er med landsholdet i Kasakhstan, hvor der lørdag spilles om vigtige point i VM-kvalen, har tidligere været meldt på vej væk fra Leicester og været sat i forbindelse med et skifte til en af de større klubber i Premier League, meldes nu på vej til Fenerbahce af flere tyrkiske medier. Det skriver turkish-football.com.

Man må dog sige, at de tyrkiske medier har bevæget sig ud på den tynde is i forhold til grundlaget for Fenerbahce-rygtet.

Baggrunden for historierne er således, at Kasper Schmeichel er begyndt at følge Fenerbahce-kvartetten Gregory van der Wiel, Volkan Demirel, Robin van Persie og Martin Skrtel via sin profil på det sociale medie Instagram.

Der er mange Fenerbahce-fans, der ønsker Kasper Schmeichel til klubben.
Der er mange Fenerbahce-fans, der ønsker Kasper Schmeichel til klubben.
 

Det skulle altså være et hint om, at Schmeichel skulle være på vej til Istanbul, hvor Simon Kjær som bekendt allerede er på plads i storklubben. Kjær er dog flere gange blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra Tyrkiet denne sommer.

At Kasper Schmeichel også følger navne som Franck Ribery, Marc Bartra og Samuel Eto'o nævnes ikke, så det bliver ikke i denne omgang, han sættes i forbindelse med Bayern München, Borussia Dortmund og Antalyaspor.

Rosenborg nævnes heller ikke, selvom Kasper Schmeichel også følger Bendtner-parodien 'Lord of Lords'.

Fenerbahce sættes allerede i forbindelse med en målmand fra Premier League. Det er dog ikke en dansker, men Arsenals colombianske landsholdskeeper David Ospina.

Kasper Schmeichel har i øvrigt fire år tilbage af kontrakten med Leicester, så eventuelle bejlere skal gribe dybt i lommerne. 

Stjernetræneren afslører: Zlatan brød vigtige regler

Tyskland undrer sig: Hvorfor var Brøndby Stadion halvtomt?

Fodboldforbund bekæmper hooligans med livstidskarantæne

Det store Premier League overblik: Her skal Tottenham handle

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter