Nyt job til Mourinho

'The Speciel One' har scoret sig et sommerjob

Portugiseren kommer ikke til at gå rundt arbejdsløs længe. Foto: Neil Hall/Ritzau Scanpix
Portugiseren kommer ikke til at gå rundt arbejdsløs længe. Foto: Neil Hall/Ritzau Scanpix

Under to uger, efter at han blev fyret i Tottenham, har José Mourinho landet et nyt job.

Han skal for en stund tilbage i rollen som fodboldekspert.

Under sommerens EM-slutrunde skal han gøre fodboldfans klogere for den engelske radiostation Talksport.

- Jeg ser meget frem til det, fordi det er noget nyt og noget utroligt.

- Jeg er helt besat af fodbold. Jeg elsker bare at arbejde. Jeg har ikke arbejdet i en uge, og jeg savner det allerede, siger portugiseren.

Mourinho har tidligere arbejdet som ekspert for Sky Sports efter fyringen i Manchester United.

Han fik 86 kampe i spidsen for Tottenham, som han efterlod udenfor Champions League-pladser i Premier League og med et tidligt exit i Europa League.

Mourinho fik dog Højbjerg og Spurs i Carabao Cup-finalen. Den blev med midlertidig manager Ryan Mason tabt i søndags til Manchester City.

Nu spidser det til i Superligaen. Hvem skal du have på dit managerhold? Bliv klogere her (+)