Officielt: Wenger scorer nyt topjob

Arseene Wenger får nøglerolle i FIFA, hvor han fremover skal være med til at skabe udvikling for international fodbold i stillingen som Chief of Global Football Development

Se et uddrag af Arsene Wengers bedste og mest vanvittige citater. Redigering: Martin Ekelund

Arsene Wenger har fremtiden på plads.

Onsdag er den 70-årige manager-legende blevet præsenteret som ny Chief of Global Football Development i FIFA. Det skriver det internationale fodboldforbund på sin hjemmeside.

Her skal den forhenværende Arsenal-boss være i spidsen for det foretagende, der bliver hovedansvarlig for at føre tilsyn med fodboldens udvikling verden over. Et arbejde, der vil berøre både herre- og kvindesiden.

I pressemeddelelsen fra FIFA fremgår det, at jobbet i høj grad vil handle om at få udbredt og udviklet fodbolden på global plan, hvorfor fokus særligt vil være på uddannelse af trænere og udtænkning af systemer.

FIFA har særligt lagt vægt på Wengers enorme erfaring og viden, efter han har brugt hele sit liv med fodbold som fagområde. Af samme grund er forbundets præsident, Gianni Infantino, særlig begejstret over den nye mand i folden.

- Siden jeg blev en del af FIFA, har vi placeret fodbold som kernen i vores mission med ønsket om at lære fra de, der kender sporten ud og ind, siger Infantino.

- Arsene er en person, der via sin strategiske vision, sine kompetencer og sit hårde arbejde har dedikeret sit liv til fodbolden. Hans ankomst er endnu et eksempel på, hvordan vi forsøger at styrke vores ambition om at bringe FIFA tilbage til fodbolden og fodbolden tilbage til FIFA, lyder det.

Professoren, som Wenger også kaldes, voksede særligt inden for sporten, da han lagde støvlerne på hylden og kom ud på den anden side af kridtstregerne. Han var bedre med hovedet end med fødderne, og på sidelinjen kunne han lade sin viden og forståelse for spillet vinde frem som succesfuld manager.

Nu ser han frem udfordringen om at lære fra sig og give viden videre.

- Ikke kun fordi at jeg altid har været interesseret i at analysere fodbold i et bredere perspektiv, men også fordi FIFA's opgave som fodboldens styrende organ i sandhed er et globalt foretagende, fortæller Wenger.

Han har optrådt som tv-ekspert i tiden efter sit stop som manager i Arsenal, som han forlod i 2018.

I den engelske klub fik han legende-status, og han nåede at stå i spidsen for Premier League-mandskabet i hele 22 år.

Højdepunkterne var tre engelske mesterskaber, hvoraf det mest berømte kom i hus i sæsonen 2003/2004. Her gik Arsenal ubesejret gennem kampagnen i den bedste engelske række.

Se også: Fælder dom over stjernen: Twitter-joke får store konsekvenser

Se også: Chelsea-bøder lækket: Uhyrlige summer!

Danny Olsen nåede at spille 317 kampe i Superligaen. Foto: Jens Dresling/Polfoto Sport og Spil Superligaen Indefra: Tidligere stjerne går agent-vejen

26 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere