Offside på plejehjemmet: Vil lave hjem for gamle fodboldspillere

- Så kan vi være sammen og tale fodbold hele dagen, drømmer Karl-Heinz Körbel om sin smukke fremtidsvision for de slidte ben

Hvis du kan forestille dig billedet af aldrende Stig Tøfting og John Faxe Jensen i en hyggelig passiar om gamle dages tacklinger henover hver deres rollator – måske endda med indlagt hjemmebar - så har du fanget lidt af den ide, som Karl-Heinz Körbel går og pusler med.

Den tidligere forstopper, der har rekorden for flest (602) spillede bundesligakampe synes selv, han har rekord-god ide.

Han vil nemlig lave en slags plejehjem eller bare pensionat for tidligere fodboldspillere, der jo nok kan have behov for at smide de slidte ben op og udveksle lidt af den slags herrehørm, der hører en god, tredje halvleg til.

- Jeg mener det alvorligt. Alle frygter jo alderdommen, så på en eller anden måde vil jeg gennemføre det, siger den 62-årige tidligere Frankfurt-profil til Bild.

- Jeg har allerede talt med mine venner Rudi Bommer og Ronny Borchers om det. Ingen ved, hvad der senere sker. Hvad sker der for eksempel, hvis din partner dør før dig?

doc6wv9sjrjybr1aumhifll.jpg
Spørger Karl-Heinz Körbel og drømmer lidt videre:

- Så kan vi være sammen og tale fodbold hele dagen. Om oplevelser, vi har delt, de største sejre, det smukkeste spil. Det er min ide.

Faktisk er Karl-Heinz Körbel en af den slags entrepenante herrer, der gerne gennemfører sine ideer. Han har således tidligere etableret Eintracht-Fußballschule.

- Jeg kan godt lide den slags projekter. Og vi ville kunne hjælpe tidligere kolleger, som ikke har så meget mere og give dem en følelse af liv igen, lyder hans smukke fremtidsvision.

http://dev010.eb-dev.lp.jppol.dk:82/migrator/ws/publication/ekstrabladet.dk/resource/binary/432763
Måske bliver det en ide til efterfølgelse i Danmark, og så kan Tøffe, Faxe og alle de andre finde et passende sted at tilbringe fjerde halvleg.

Se 'hadegaven': Kvist tog fusen på nervøs Tøffe