Overlevende fra flystyrt i tårer: Sædebytte reddede hans liv

En grådkvalt forsvarsspiller Alan Ruschel sætter for første gang ord på sin mirakuløse overlevelse af det tragiske flystyrt, der kostede det meste af hans hold livet

Alan Ruschel føler, at han har fået en ny chance, efter han overlevede det tragiske styrt, og nu vil han tilbage på fodboldbanen. (Video: AP)
Følg Fodbold

Han kunne ikke holde tårerne tilbage, den brasilianske fodboldspiller Alan Ruschel, der mirakuløst overlevede sit holds flystyrt i Colombia, og i dag for første gang trådte frem og udtalte sig.

På et pressemøde fortalte han, hvordan et tilfældigt sædebytte formentlig har reddet hans liv

Chapecoense-stopperen havde på vej mod sit holds Copa Sudamericana-finale sat sig bagest i flyet blandt en gruppe journalister, da klubdirektør Cadu Gaucho bad ham rykke op foran.

- Han bad mig rykke frem og lade journalisterne sidde i fred bagest, fortalte han.

- Det ønskede jeg egentlig ikke, men jeg så, at min holdkammerat Jackson Follman havde et frit sæde ved siden af sig og bad mig sidde der. Kun Gud kan forklare, hvorfor jeg overlevede ulykken. Han greb mig og gav mig endnu en chance, lød det fra 27-årige Alan Ruschel, der var en af bare syv overlevende i styrtet, hvor 71 omkom.

Også målmanden Follman, en af Ruschel's bedste venner på holdet, overlevede men måtte have et ben amputeret.

- Jeg husker intet fra ulykken. Da de fortalte mig, hvad der var sket, føltes det som et mareridt. Lidt efter lidt har de fortalt mig mere, og nu er jeg begyndt at forstå det.

Alan Ruschel hastes ind på det colombianske hospital, hvorfra han forleden blev udskrevet. Nu taler han om sit mareridt. Foto: AP
Alan Ruschel hastes ind på det colombianske hospital, hvorfra han forleden blev udskrevet. Nu taler han om sit mareridt. Foto: AP

- Jeg prøver ikke at tale om ulykken og at undgå nyhederne, men fra den smule jeg har set, tror jeg, det var piloten, der var grådig, siger han med henvisning til anklagerne om, at han fløj af sted uden nok brændstof i tankene.

Ruschel fortalte, at han vil besøge hver eneste familie til hans omkomne holdkammerater. Og så vil han kaste sig over sin egen genoptræning.

- Jeg har lært af denne tragedie, at du skal leve dit liv, drage fordel af det og være god ved andre. Jeg lover at sprede glæde for mit hold. Og med hårdt arbejde vil jeg snart være tilbage på banen, lød det emotionelt fra Alan Ruschel.

Vild panik før flystyrt: 'Rejste sig fra deres sæder og råbte'

Utrolige billeder: Her mindes tusindvis af fans flystyrtet fodboldhold

Få dage efter flystyrt: Nu går det overlevende mirakel

Chapecoense-træner før afgang: Håber, selskabet vil bringe os lykke. (Video: AP/SNTV)
- Jeg håber, flyselskabet vil bringe os lykke, sagde klubbens vicepræsident til kameraet kort inden afgang. (Video: AP)

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind