Perfekt start for Zanka

Mathias 'Zanka' Jørgensen fik fuld spilletid i Fenerbahces 5-0-sejr over Gaziantep i den tyrkiske Süper Lig.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Den danske landsholdsspiller Mathias 'Zanka' Jørgensen har spillet sin første kamp for den tyrkiske storklub Fenerbahce efter skiftet fra Huddersfield.

Mandag aften fik danskeren fuld spilletid i det centrale forsvar, da Fenerbahce på hjemmebane vandt med 5-0 over Gaziantep i den tyrkiske ligapremiere.

'Zanka' havde Jailson Siqueira som makker i midterforsvaret, og det dansk-brasilianske makkerpar var med til at sørge for, at Gaziantep ikke havde et eneste skud inden for målrammen.

I den anden ende af banen var Fenerbahce meget skarpere.

Der var blot spillet fem minutter, da den tidligere Chelsea-spiller Victor Moses gjorde det til 1-0 på et straffespark.

Otte minutter senere tillod han sig så at brænde et straffespark, men det slog ikke hjemmeholdet ud af kurs. Midtvejs i første halvleg var stillingen nemlig 3-0.

Vedat Muriqi gjorde det til 2-0 med et flot mål, og på Fenerbahces tredje straffespark i kampen scorede veteranen Emre Belozoglu til 3-0.

Efter 23 minutters effektivt arbejde kunne Fenerbahce-spillerne tillade sig at gå et gear ned.

I kampens slutfase blev der tale om en regulær ydmygelse på måltavlen. Nabil Dirar gjorde det til 4-0, før Ahmet Ozdogan lukkede målscoringen med en fuldtræffer til 5-0.

Se også: Stor forløsning i Aarhus

Se også: Sviner Neymar: - Han har spyttet på klubbens farver

Se også: Ny Superliga-mode: - Røv-grim

27 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere