Pinefuldt! Nu kræver legende Morten Olsen som træner

Eddy Merckx og Paul Van Himst har overværet Anderlecht spille, og det var en pinefuld oplevelse

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Morten Olsen er den helt rette til at overtage trænerposten i den kriseramte belgiske fodboldklub Anderlecht, hvor danskeren har en glorværdig fortid.

Det mener legenden Paul Van Himst, der regnes som en af de bedste belgiske fodspillere gennem tiderne. Han var forleden en tur på stadion for at se fodbold med sin gode ven Eddy Merckx. De blev slemt skuffede over niveauet.

- Det er ærgerligt, at han (Olsen, red.) ikke har lyst. Han kender klubben. Han har erfaringen. Og han vil have tilhængernes støtte, siger Van Himst til avisen La Dernière Heure.

Men så let giver fodboldlegenden ikke op, som kalder Olsen "den ideelle træner" for Anderlecht. Klubben har Olsens gamle ven Frank Arnesen som sportsdirektør.

- Man ved aldrig. Hvis jeg møder ham, vil jeg forsøge at overtale ham til at gøre det. Han er trods alt ikke så gammel, siger Paul Van Himst om Olsen.

Olsen er 69 år, og han har klart tilkendegivet, at han ikke vil være træner igen. Paul Van Himst, der er noteret for over 400 kampe for Anderlecht, er 75 år.

Morten Olsen spillede i Anderlecht fra 1980 til 1986 og var i den periode med til at vinde UEFA Cuppen med den belgiske klub.

I slutspillet i den belgiske liga ligger Anderlecht aktuelt nummer fem, efter at holdet forleden måtte nøjes med 0-0 mod Gent, der siden efteråret har haft danske Jess Thorup som træner.

Det var den kamp, som Van Himst så sammen med cykellegenden Eddy Merckx, og det var pinefuldt for de to pensionerede sportsstjerner at se på.

- Det, vi så mod Gent, var ikke førstedivisionsbold, mener Himst.

Paul Van Himst blev i 2003 af det nationale fodboldforbund kåret som Belgiens bedste spiller over det seneste halve århundrede.

Se også: Kvist stopper karrieren

Se også: Grim overraskelse for Eriksen

Anders Holch Povlsen har sponsoreret Kevin Magnussen, siden danskeren kørte tysk Formel 3 i 2010. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Uden Anders ingen Kevin

17 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere