Playmate vil købe topklub

Eks-playmate Anamaria Prodan vil gerne købe en fodboldklub - medier i hjemlandet Rumænien har identificeret FC Hermannstadt fra den bedste hjemlige række som bedste bud

Rumænske Anamaria Prodan har en stor interesse for fodbold og vil gerne selv eje en klub. PR-foto
Rumænske Anamaria Prodan har en stor interesse for fodbold og vil gerne selv eje en klub. PR-foto

Rumænske Anamaria Prodan er en kvinde med mange talenter.

Den tidligere tv-vært, model og playmate har efter sin karriere foran kameraet helliget sig fodbolden på flere forskellige plan.

For hun har tidligere været præsident i en stribe rumænske topklubber - heriblandt Cluj, der blandt andet nåede Champions League med hende ved roret. Og så fungerer hun endvidere som FIFA-certificeret spilleragent.

Men der kan meget snart komme flere titler på cv'et. For ifølge flere rumænske medier er hun favorit til at overtage FC Hermannstadt fra den bedste rumænske række, Liga 1.

Den kobling kom, efter at hun til TV Telekom Sport ytrede ønske om, hvad hun vil beskæftige sig med efter coronakrisen:

- Jeg ved ikke, jeg tænker på at købe en fodboldklub, svarede den 47-årige kendis.

I første omgang gik spekulationerne på den økonomisk skrantende FC Dinamo, hvilket hun dog halvt afviste. Men senere er FC Hermannstadt kommet på banen.

Anamaria Prodan har ikke altid for vane at klæde sig for varmt på. PR-foto
Anamaria Prodan har ikke altid for vane at klæde sig for varmt på. PR-foto

Også her er der økonomiske problemer, og man leder med lys og lygte efter en ny ejer og investor, der kan rette skuden op. Og det ser flere lokale medier altså 'dronningen af rumænsk fodbold' som det bedste bud på.

I den Sibiu-baserede klub har man noteret sig skriverierne i pressen om Anamaria Prodan og har derfor haft alle muligheder for afvise dem som rygter. Det har klubben dog valgt ikke at gøre, men i stedet konstateret, at de ikke ønsker at kommentere dem - og nyde at være i begivenhedernes centrum.

Klubben meddeler endvidere, at den akutte gæld til en stribe tidligere spillere er ryddet af vejen, og at der bliver arbejdet på at komme den resterende gælde på cirka 7,5 millioner kroner til livs.

 

 

 

33 kommentarer
Vis kommentarer