Præsidentkandidat vil have Laudrup til Barcelona

Michael Laudrup er i øjeblikket uden job og kan derfor muligvis ryge til Barcelona som sportsdirektør.

Michael Laudrups navn er blevet kastet ind i præsidentvalgkampen i FC Barcelona. (Foto: Lars Poulsen)
Michael Laudrups navn er blevet kastet ind i præsidentvalgkampen i FC Barcelona. (Foto: Lars Poulsen)

Præsidentvalget i FC Barcelona står for døren, og nu lover Jordi Majo, der er en af kandidaterne, Michael Laudrup til klubben.

Den danske Barcelona-legende er tiltænkt en rolle som sportsdirektør i klubben, hvis Majo bliver valgt, når medlemmer af den spanske mesterklub skal stemme til præsidentvalget.

Det skriver den spanske sportsavis Sport.

Michael Laudrup er da også ledig på jobmarkedet, efter at danskeren onsdag annoncerede, at han alligevel stopper som træner for Lekhwiya SC i Qatar.

Se også: Agent bekræfter: Her er Laudrups aftale med Barca-kandidat

Se også: Laudrup: Derfor sagde jeg farvel og tak

Det var ellers kun lidt over en uge siden, at den danske fodboldtræner kunne fortælle, at han agtede at fortsætte i Lekhwiya for at føre klubben gennem den asiatiske Champions League.

Michael Laudrup fortalte i den forbindelse ikke, hvad fremtiden byder på.

- Hvad angår den nærmeste fremtid, så har jeg endnu ikke taget nogen beslutning, lød det fra Laudrup i en mail.

Lekhwiya var den syvende station på Michael Laudrups træner-cv. Han har tidligere stået i spidsen for Brøndby, Getafe, Spartak Moskva, Mallorca og Swansea, ligesom han har været assistenttræner for det danske landshold.

Barcelona vælger ny præsident 18. juli.

Se også: Storklubber i sommerens vildeste budkrig

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere