PSG truer superstjerne: Neymar blev væk

Stjernen skulle være mødt ind i klubben til sæsonstart – men udeblev uden grund og uden at melde afbud

Neymar i alt andet end jubelhumør er her sammen med sin søn til Copa America-finalen på Maracana søndag. Foto: Juan Mabromata/AFP/Ritzau Scanpix
Neymar i alt andet end jubelhumør er her sammen med sin søn til Copa America-finalen på Maracana søndag. Foto: Juan Mabromata/AFP/Ritzau Scanpix

Under normale omstændigheder ville klubben sikkert have sat det helt store tysse-apparat i scene og forsøgt at dysse situationen ned. Men når det gælder Neymar og forholdet til hans arbejdsgiver, er der ikke ret meget, der er normalt lige denne sommer…

Brasilianeren udeblev fra mandagens træning. Han meldte ikke engang afbud, og det fik først på aftenen PSG’s massive kommunikationsafdeling bragt i alarmberedskab. Klubben sendte følgende bandbulle med slet skjulte trusler mod angriberen:

’Mandag den 8. juli skulle Neymar da Silva Santos Junior vende tilbage til pre-season aktiviteter med Paris Saint-Germains hold. Paris Saint-Germain bemærker, at Neymar Jr. Ikke dukkede op til aftalt tid på aftalt sted. Dette skete uden tilladelse fra klubben. Klubben beklager denne situation og vil tage passende forholdsregler.’

Neymar er udeblevet fra træning. Foto: FRANCK FIFE/Ritzau Scanpix
Neymar er udeblevet fra træning. Foto: FRANCK FIFE/Ritzau Scanpix
 

Brasilien vandt søndag aften Copa America med finalesejr over Peru i en kamp, Neymar ikke var i stand til at spille. Han blev ankelskadet i en kamp mod Qatar tidligt i turneringen.

Det er nok et fornuftigt gæt, at Thiago Silva heller ikke nåede frem til mandagens træning i Paris, men forsvarsgeneralen er vel lovligt undskyldt og har med garanti en aftale med klubben om at tjekke ind senere.

Det er noget helt andet i tilfældet Neymar, der højlydt har tilkendegivet, at han allerhelst i verden vil ’hjem’ til FC Barcelona.

Mon ikke, der som udgangspunkt lurer en lille bøde i nærmeste fremtid til stjernen, der angiveligt allerede kigger på hus i Barcelona...

Jubel i Brasilien. Foto: PILAR OLIVARES/Ritzau Scanpix Landsholdsfodbold - 7. jul. 2019 - kl. 22:56 Jubel i Brasilien: Mester efter mystisk straffe

Se også: Tordner mod Messi: - Det er uacceptabelt

Se også: Rødglødende Messi i voldsomt angreb: - Korruption!

22 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere