Annonce:
Annonce:

Rasende Nadia Nadim: Vi er til grin

Den danske landsholdsstjerne er én af mange stjerner i amerikansk fodbold, der nu udtaler sig kritisk om den amerikanske liga efter fyringen af en toptræner

Nadia Nadim på træningsbanen i august. Foto: Ira L. Black/Getty Images
Nadia Nadim på træningsbanen i august. Foto: Ira L. Black/Getty Images
Annonce:
Følg Fodbold

Torsdag blev Paul Riley fyret.

Han var cheftræner for fodboldholdet North Carolina Courage i NWSL – den bedste amerikanske liga for kvinder.

Det er han ikke mere, og det kan han kun takke sig selv for. For Paul Riley er ifølge en lang række navngivne og unavngivne spillere en rigtig skidt fyr.

Han har ifølge anklagerne gennem de sidste ti år forgrebet sig seksuelt på flere spillere, og torsdag kunne North Carolina Courage ikke se anden udvej end at fyre ham.

Centralt står Sinead Farrelly, der til The Athletic i detaljer har fortalt om sit forhold til Riley, som har været hendes træner på tre forskellige hold.

I kølvandet på afsløringerne er flere prominente nuværende og tidligere spillere stået frem og har anklaget den nationale liga for at gøre for lidt, at tie og feje en masse problemer ind under gulvtæppet.

Annonce:

'Skræmmende og forstyrrende'
Blandt andre Mia Hamm, den vel nok største profil i amerikansk kvindefodbold nogensinde.

'Det er skræmmende og forstyrrende! ’Lederskab’ har fejlet over for disse modige kvinder og ignoreret deres stemmer. Vi bliver nødt til at lytte til disse spillere, hvis vi skal vokse som liga og læge som samfund. Jeg står sammen med dem,' skriver Hamm på Twitter.

Sinead Farrelly scorer for Portland Thorns i 2015. Foto: Randy L. Rasmussen/AP/Ritzau Scanpix
Sinead Farrelly scorer for Portland Thorns i 2015. Foto: Randy L. Rasmussen/AP/Ritzau Scanpix
 

Nadia Nadim er anderledes bramfri og udiplomatisk. Den danske stjernespiller optræder til daglig for Racing Louisville FC og langer i en stribe tweets ud efter især NWSL.

'NWSL er en kæmpe joke. Ligaen vil gerne se sig selv som den bedste i verden, men med det lort, der bliver ved med at dukke op, vil vi ikke være andet end en kæmpe joke i resten af verden. Resten af verden griner. Vi er ikke andet end en joke. Spillerne fortjener mere,' skriver hun blandt andet.

Ekstra Bladet har rettet henvendelse til hende for at få hende til at uddybe sine holdninger, men hun har ikke ønsket at udtale sig yderligere til Ekstra Bladet.

Annonce:

'De skaber deres egen falske undersøgelse, holder den hemmelig og fortsætter med at holde hånden over folk, der begår fejl. Det skal stoppe,' skriver hun og tilføjer, at hun aldrig er blevet chikaneret, men:

'Da en klub forfalskede min underskrift for at fremvise en falsk forlængelse af en kontrakt – for at opnå fordele ved en forestående handel, og vi fremlagde fakta, kunne ligaen ikke bekymre sig mindre. De gjorde absolut ingenting. INGENTING,' skriver hun.

Hun medgiver et sted i tiraden af tweets, at hun sandsynligvis render ind i en bøde for sin direkte og hårde facon. Til det svarer hun:

'Og ja, jeg får sandsynligvis en bøde. Hvis det sker, lever vi åbenbart stadig i en tid og et sted, hvor ytringsfrihed ikke er værdsat. Folk har forsøgt at få mig til at holde kæft hele mit liv. Ingen er lykkedes med det endnu. Jeg tager bøden og fortsætter med at gøre mit,' skriver hun.

'Which is breaking balls and kick a**,' lyder det.

Annonce:

Forfalskede underskriften
Nadim bringer to konkrete eksempler på banen, hvor hun har følt sig dårligt behandlet af ligaen. Først ved skiftet til Sky Blue FC i 2014 fra Fortuna Hjørring, og et senere tidspunkt, hvor hun blev skadet og skulle undergå operation.

Nadia Nadim i aktion for Sky Blue i 2015. Foto: Trask Smith/AP/Ritzau Scanpix
Nadia Nadim i aktion for Sky Blue i 2015. Foto: Trask Smith/AP/Ritzau Scanpix
 

Ved skiftet i 2014 fik Nadim at vide, at hun efter kontraktens udløb kunne skifte frit til en anden klub.

'Da min kontrakt var udløbet, begyndte vi forhandlinger med Thorns FC. Dem ville jeg spille for, og jeg var fri på markedet. Efter at have forhandlet et stykke tid, blev min agent informeret af NWSL, at Sky Blue stadig havde rettighederne til mig.'

'Det viste sig, at Sky Blue havde informeret ligaen om, at man var blevet enige med Nadim om en forlængelse. Men man fremviste en email-adresse, man havde sendt beskeden til, og det var ikke Nadims. – - Så fremviste de et underskrevet dokument, hvor jeg havde accepteret/modtaget forslaget. Eneste problem var, at underskriften (ægte – ikke elektronisk) var 1) ikke min og 2) dateret, mens jeg var i Algarve, Portugal med landsholdet.'

'NWSL ville end ikke lytte til os. Thorns endte med at ofre meget for at få min underskrift,' skriver Nadim.

Hun slutter af med følgende tweet:

Annonce:

'Det var det for nu. Alle ejer deres egen krop. Ingen skal tage kontrol over din krop. Hverken seksuelt, voldeligt eller bestemme, hvad der er bedst for den. Lad os stoppe det lort nu, og lad os få ejerskabet til vores kroppe tilbage! Slut …'

Oliver smed 32 kilo - nu er han Kesslers øjesten

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: