Real Madrid vandt VM uden problemer

Argentinske San Lorenzo gav som ventet ikke Real Madrid store problemer i VM-finalen for klubhold

Real Madrid-spillerne
Real Madrid-spillerne
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold

Så har Real Madrid også prøvet det - at blive verdensmester.

Klubben med flest Champions League/Europa Cup for mesterhold-triumfer havde ingen problemer med at besejre de sydamerikanske Copa Libertadores-vindere San Lorenzo fra Argentina, der blev sendt hjem med et 2-0-nederlag.

Egentlig var det bare et spørgsmål om tid, inden det første Madrid-mål skulle falde på Le Grand Stade de Marrakech i den marokkanske by Marrakech. For argentinerne kom til kampen med en meget defensiv indstilling og var reelt aldrig farlige foran Iker Casillas' mål.

Kongemål, Zlatan og ukrainske bisser. Her er årets mest viste tv-klip

Til gengæld forsvarede de sig klogt, og der skulle en standard-situation til, før Real Madrid fik hul på bylden.

Otte minutter før pausen sendte Toni Kroos et hjørnespark lige ind i panden på Sergio Ramos, og han kvitterede med sit andet mål i lige så mange kampe og sikrede madrilenerne en pauseføring.

Kort efter pausen skulle det blive meget værre for San Lorenzo.

Isco demonstrerede godt overblik, da han sendte bolden i fødderne af Gareth Bale, der tæt på offside vendte sig i feltet og trykkede af. Afslutningen endte lige på Sebastian Toricco, men målmanden så bestemt ikke godt ud i situationen, da han lod bolden passere under sig.

Efter korruptions-skandale: Dansk minister åben for alternativ til FIFA

Så var kampen reelt afgjort. Real Madrid-spillerne var tilfredse, og San Lorenzo-spillerne formåede ikke at skifte et gear op.

Tidligere på aftenen havde Auckland fra New Zealand sikret sig turneringens tredjeplads efter en sejr over mexicanske Cruz Azul i straffesparkskonkurrence 5-3 (1-1).

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+