Rørt legende udskrevet: Har været meget heldig

Porto-målmanden Iker Casillas ved ikke, om han fortsætter fodboldkarrieren efter blodproppen i hjertet

Stjernemålmanden Iker Casillas ved ikke, hvordan fodboldfremtiden ser ud, efter han i sidste uge blev opereret for et hjerteanfald.

Det siger Porto-keeperen ved mandagens udskrivelse fra hospitalet.

Fremtiden må vise, om han fortsætter.

- Jeg må vente et par uger eller et par måneder. Jeg er i virkeligheden ligeglad med hvor længe.

- Jeg ved ikke, hvad der sker i fremtiden. Det vigtigste er, at jeg er her, og at jeg er i stand til at tale roligt, siger Casillas ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Foto: Rafael Marchante/Ritzau Scanpix
Foto: Rafael Marchante/Ritzau Scanpix
 

Det var under træningen onsdag i sidste uge, at Casillas fik en blodprop. Han fik øjeblikkeligt lægehjælp og blev kørt til hospitalet, hvor han blev opereret akut.

Den 37-årige målmand takker lægerne på hospitalet i Porto samt alle dem, der har sendt ham hilsner i forbindelse med hans sygdom.

- Jeg skal være taknemmelig, da jeg har været meget heldig. Jeg ønsker at takke alle de mennesker, der fik mig til at følge mig elsket, siger Casillas.

Han er mest kendt for sine meritter i Real Madrid, som han har vundet tre Champions League-titler og fem spanske mesterskaber med. Desuden vandt han i 2010 VM, ligesom han også har to EM-titler med Spanien.

Casillas, der fem år på stribe fra 2008 til 2012 blev kåret til den bedste målmand i verden, skiftede til Porto i 2015.

Se også: Pokkers! Snupper Brøndbys plan B

Se også: Guld-rekord: FCK-mestre skriver historie

Se også: Ingen bortforklaring: Erkender afgørende derby-brøler

Alexander Zorniger fik 22 Superliga-kampe i spidsen for Brøndby i denne sæson, før han fik en fyreseddel. Foto: Lars Poulsen/Polfoto Sport og Spil Sidste år er længe siden: Det sendte Brøndby i bakgear

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere