Ronaldo beskyldt for racisme på grund af chokolade-joke

Den portugisiske verdensstjerne Cristiano Ronaldo poserer på et instagram-billede sammen med sin gode ven fodboldspilleren José Semedo: Et perfekt match - sort og hvid chokolade

Cristiano Ronaldo bliver nu beskyldt for racisme.  (Foto: AP)
Cristiano Ronaldo bliver nu beskyldt for racisme. (Foto: AP)

Der skal ikke meget til i dag, før folk bliver beskyldt for racisme. Det kan den verdensberømte portugisiske fodboldspiller Cristiano Ronaldo nu konstatere. Han har nemlig i går lagt et billede ud på sin instagram-profil, hvor han poserer sammen med sin gode ven fodboldspilleren José Semedo. Begge fodboldspillerne står i bar overkrop. Og til billedet har Ronaldo skrevet: Et perfekt match: Sort og hvid chokolade.

Det uskyldige billede, der er blevet liket af mere end 2,7 millioner,  har dog fået masser af folk til beskyldte Cristiano Ronaldo for racisme i kommentarfeltet til billedet. Mange folk mener nemlig, at det er racistisk, at Ronaldo kalder sin gode ven Semedo for 'sort chokolade' og sig selv for 'hvid chokolade'.

En af Ronaldos følgere siger:

- Når du siger 'sort chokolade' på den måde, er det racistisk.

En anden siger:

- Det er for dårligt. Din racist.

Og en tredje siger:

- Jeg er bange for, at det her er racisme.

En fjerde følger nøjes med at sige: Nej til racisme.

Ronaldo får også opbakning
Det her er blot fire af de følgere, der kalder Ronaldo for racist, men der er mange andre, der har den samme mening. Ronaldo får dog også opbakning fra mange af sine følgere, der på ingen måde mener, at der er tale om racisme.

En følger skriver:

I er nogle hadere. Hvordan kan det være racisme at være ven med en sort? Idioter.

En anden skriver:

- Det er på ingen måde racisme. I skulle lære, hvad racisme er. Det her er en harmløs joke. Chill out.

En følger fra Afrika ser helt bort fra racisme-debatten omkring billedet og adresserer i stedet Ronaldo på følgende måde:

- Du er en fodbold Gud. Jeg tror, at dine forfædre er fra Afrika, fordi vi afrikanere elsker nemlig fodbold.

Ronaldo har i øvrigt været ven med Semedo i 20 år, efter at de mødte hinanden i fodboldakademiet hos Sporting Lisabon. De er kendt for at tale med hinanden stort set dagligt, og de sætter altid en uge af om sommeren, hvor de holder ferie sammen med deres familier.

Semedo har tidligere udtalt sig til Sportsmail omkring sit venskab med Ronaldo:

- Jeg ser på Ronaldo, som om han var min bror. Vi er vokset op sammen.

Det er i øvrigt ikke ret lang tid siden, at Ronaldo fik en familieforøgelse med et tvillingpar, som du kan se ham sammen med herunder:

 

   

 

 

 

 

 

20 kommentarer
Vis kommentarer