Ronaldo: Her er forskellen på Messi og mig

Den portugisiske stjerne mener, at hans bedrifter i Champions League giver ham et forspring i forhold til sin argentinske rival

Cristiano Ronaldo illustrerer den forskel, han føler adskiller ham og Lionel Messi. Fem af de store pokaler for to klubber. Foto: AP Photo/Pavel Golovkin/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo illustrerer den forskel, han føler adskiller ham og Lionel Messi. Fem af de store pokaler for to klubber. Foto: AP Photo/Pavel Golovkin/Ritzau Scanpix

Fans diskuterer lidenskabeligt, hvem af de to superstjerner, der lyser klarest: Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi.

En diskussion, der både handler om spillemæssige kompetencer og opnåede resultater, og som sjældent ender i enighed.

Nu pointerer portugiseren, hvor han selv føler, han distancerer sig klart fra argentineren.

- Forskellen mellem Lionel Messi og mig er, at jeg har vundet Champions League med flere klubber, og at jeg identificerer mig med den turnering, siger Ronaldo i en dokumentarserie fra DAZN ved navn, ‘The Making Of’, gengivet af Football-Italia.

- Jeg har været topscorer i Champions League seks sæsoner i træk. Der er ikke mange spillere, der har vundet det trofæ fem gange, og derfor føler jeg, at jeg kan relatere mig til den turnering, siger han og uddeler i forbifarten et par roser til rivalen.

- Messi er en fantastisk spiller, som ikke kun vil blive husket for sine Ballon d’Or-titler men også for – ligesom mig – at have forbedret sig år efter år.

Det er Messi, der bliver den lille i sammenligningen, føler Ronaldo. REUTERS/Sergio Perez/Ritzau Scanpix
Det er Messi, der bliver den lille i sammenligningen, føler Ronaldo. REUTERS/Sergio Perez/Ritzau Scanpix

- Jeg vågner hver morgen med ideer i hovedet til at træne for at opnå noget nyt, ikke bare for at tjene penge.

Dem har den tidligere Manchester United- og Real Madrid-stjerne da også tjent rigtigt mange af, og det gør han stadig i Juventus.

- Jeg mangler gudskelov ikke penge, så det jeg ønsker som belønning er en plads i fodboldhistorien.

Den 34-årige angriber har vundet Champions League med Manchester United i 2008 og fire gange med Real Madrid, herunder tre i træk fra 2016 til 2018.

To år yngre Messi har altid spillet for Barcelona og ‘kun’ vundet fire af de helt store trofæer.

Se også: Det stikker helt af: Messi tæt på 1 mia.!

Se også: Mor var ven med verdensstjerne: Mødte ham i Cantona-trøje

Foto: Finn Frandsen/Polfoto Sport og Spil KÆMPE Laudrup-interview: - Jeg synes altså kæden falder helt af

52 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere