Ronaldo og co. donerer millioner til fattige fodboldspillere

Europamestrene hjælper på Cristiano Ronaldos initiativ portugisiske semi-proffer i en svær coronatid

Portugals regerende europamestre har på initiativ af Cristiano Ronaldo doneret halvdelen af Euro 2020 kvalifikationspenge . Her ses han i kampsituation med Simon Kjær fra Milan. Foto: Isabella Bonotto/AFP/Ritzau Scanpix
Portugals regerende europamestre har på initiativ af Cristiano Ronaldo doneret halvdelen af Euro 2020 kvalifikationspenge . Her ses han i kampsituation med Simon Kjær fra Milan. Foto: Isabella Bonotto/AFP/Ritzau Scanpix

Verdens bedste fodboldspiller Cristiano Ronaldo har stillet sig i spidsen for, at Portugals forsvarende europamestre i en forfærdelig coronatid vil donere halvdelen af den indtjente Euro 2020-kvalifikationsbonus til spillere og sundhedsarbejdere i lavere rækker i Portugal.

Det er Associated Press, der kan fortælle om det fine initiativ, som er blevet sat i værk af spilleren, der fem gange er løbet med titlen 'verdens bedste'.

Om det skyldes falsk beskedenhed eller ikke, så er det altså Manchester City-spiller Bernardo Silva, der er kilden, som kan fortælle, hvem der er ophavsmanden.

Uanset hvad må det for den fantastiske fodboldspiller fra Juventus med en anslået en årsindtægt på 236 millioner kroner dreje sig om 'småpenge', når han vil forære halvdelen af bonuspengene væk.

Historien fortæller intet om, at Cristiano Ronaldo skulle have smidt 'egne penge' oveni hatten.

Hvad halvdelen er i kroner, er ikke oplyst, men Fodboldforbund har med floromvundne ord berettet om initiatitivet.

I en pressemeddelelse står der følgende:

- I ånden og i kammeratskabet mellem professionelle og ikke professionelle har vi som hold besluttet at opgive en del af vores præmiepenge for Euro 2020-kvalifikationen.

- Da vi ikke har glemt den vej, vi selv har rejst ad og alle dem, der generøst har hjulpet os i vore karrierer, har vi også besluttet, at beløbet skal føjes til den fond, FPD allerede har oprettet og primært retter sig mod spillere fra ikke-professionelle klubber. 

Portugal, der overraskende for de fleste løb med EM-trofæet ved at slå værterne fra Frankrig, har på grund coronakrisen fået et år mere på EM-tronen, og det er vel værd at tage med i en svær tid.

Se også: Serie A-spillere starter træning

Se også: Cristiano Ronaldo støtter dansk firma

Se også: Raser over Ronaldos luksus-lockdown

5 kommentarer
Vis kommentarer