Ronaldos mor: Han er offer for mafia

- Der er en mafia indenfor fodbold, siger Dolores Aveiro, som mener, at hendes søn ville have vundet mere hæder, hvis han var spanier eller englænder

Når Ronaldo ikke bliver hyldet passende i udlandet, må det være en trøst for hans mor, at han stadig er en helt blandt sine landsmænd. Her i en EM-kvalifikationskamp mod Luxembourg, hvor han i allerhøjeste grad var med til at sikre sit hjemland sejren. Video: Discovery Networks Danmark.

Fodbold er i forvejen en sport med mange følelser, og når mødre til spillere begynder at blande sig, kan de lige få et nøk ekstra. Ikke mindst, når der ruller latinsk blod i årerne.

Det dokumenterer Cristiano Ronaldos mor, Dolores Aveiro, i et interview med portugisiske A Bola.

Superstjernens ophav mener således, at en fodboldmafia har stået i vejen for, at hendes søn ikke har vundet flere end sine seks trofæer med navnet Ballon d'Or.

- Der er en mafia indenfor fodbold. Hvis man kigger på, hvad der er sket, kan vi se, at det er mafiaens værk, lyder det fra en vred Dolores Aveiro, der mener, at sønnens herkomst har stået i vejen for yderligere hæder.

- Havde han været engelsk eller spansk, ville de ikke have gjort, som de har gjort, men han er portugiser og endda fra Madeira, og så sker den slags, lyder det bittert.

Dolores Aveiro mener, at hun kunne have fulgt sin søn til mere hæder, hvis han havde en anden nationalitet. Her er hun med til at fejre ham som årets spiller hos FIFA i 2017. Foto: REUTERS/Eddie Keogh/Ritzau Scanpix
Dolores Aveiro mener, at hun kunne have fulgt sin søn til mere hæder, hvis han havde en anden nationalitet. Her er hun med til at fejre ham som årets spiller hos FIFA i 2017. Foto: REUTERS/Eddie Keogh/Ritzau Scanpix

Nu venter hun spændt på næste uddeling af den gyldne bold.

- Jeg ved ikke, om han får den, men jeg ved, at han fortjener den, hvis man kigger på, hvad han har udrettet hele året, siger hun om den flittigt scorende Juventus-forward.

Han har foreløbig scoret 12 gange i Serie A og yderligere seks gange i Champions League.

Se også: Ronaldos mor kæmper for sit liv

Se også: Ronaldo fik en lang næse: Så eksploderede hans søster i raseri

Se også: Medie: Ronaldo accepterer kæmpe bøde og får nedsat fængselsstraf

117 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere