Så tæt var det: Messi snød Lewandowski

Der skulle ikke være sket ret mange ændringer, før Robert Lewandowski var rendt med Ballon d'Or-titlen anno 2021

Messi dedikerer Ballon d'Or til sine landsholdskammerater

I den store fodbold-historiebog vil fortællingen være, at det var Lionel Messis syvende Ballon d'Or.

Det vil være den endegyldige understregning for kommende generationer af, at her var historiens største fodboldspiller.

Og så vil kun de mest krakilske nørder minde om, at Lionel Messi nær havde tabt afstemningen til Robert Lewandowski.

Messi endte med at skrabe 613 point sammen - Lewandowski sluttede på 580 point, og det endte næsten lige så tæt, som da selvsamme Messi vandt foran Virgil van Dijk i 2019.

Her var den hollandske klippe sølle syv point fra førstepladsen.

Det var i øvrigt første gang siden 2010 - og blot anden gang siden 2006, at Cristiano Ronaldo ikke endte i top 3. Portugiseren, der i øvrigt brugte mandag aften på at være møghamrende gal, sluttede som sekser.

Den smalle sejr er i historisk kontekst opsigtsvækkende. I størstedelen af årene har vinderen af Ballon d'Or og FIFA Ballon d'Or (2010-2015) været ganske suveræn.

Ballon d'Or blev stiftet i 1956, og der har gennem årene været tæt kapløb. Da Allan Simonsen vandt i 1977 var det med tre og fire point ned til Kevin Keegan og Michel Platini.

Og da Matthias Sammer vandt i 1996, var det med et enkelt point ned til Ronaldo...

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sådan sluttede det

1. Lionel Messi 613 point

2. Robert Lewandowski 580 point

3. Jorginho 460 point

4. Karim Benzema 239 point

5. N'Golo Kanté 186 point

6. Cristiano Ronaldo 178

7. Mohamed Salah 121

8. Kevin De Bruyne 73

9. Kylian Mbappé 58

10. Gianluigi Donnarumma 36

----

18. Simon Kjær 8 point

--------- SPLIT ELEMENT ---------

De stemte

France Football har udpeget de nominerede spillere i de forskellige kategorier. Herefter er det udvalgte journalister fra hele verden, der har afgivet stemmer.

De har skullet give deres stemme ud fra følgende kriterier:

1. Individuelle og kollektive resultater i løbet af året.

2. Talent og fair play.

3. Generelt vurdering af spillerens karriere.

Journalisterne har givet seks point til deres foretrukne spiller, mens de næste har fået henholdsvis fire, tre, to og ét point. I alt fem spillere har fået point fra hver journalist.

Kom tæt på både agent Niclas Jensen og FCK-legenden Dame N'Doye i 'Agenterne'. Særligt en episode fik agentens hjerte til at springe et slag over.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.