Sådan! Fransk veteran med klasse-scoring

Bafetimbi Gomis viste lørdag ved VM for klubhold, at han stadig kan levere, når chancen byder sig

Køb adgang til at se VM for klubhold med Liverpool lige her!

Det er lige knap tre uger siden, Bafetimbi Gomis og Al Hilal vandt den asiatiske Champions League med en samlet 3-0-sejr over Urawa Red Diamonds fra Japan.

Ved den lejlighed kunne det asiatiske fodboldforbund, AFC, bare ikke komme udenom den efterhånden 34-årige franskmand, da de skulle kåre turneringens spiller.

Han havde i de døende sekunder af returkampen mod Urawa scoret til 2-0, og det var hans 11. træffer i turneringen, hvilket gjorde ham til topscorer med 11 mål i turneringen.

Lørdag aften viste Gomis, der havde sin storhedstid i Olympique Lyon 2009-2014, så igen sin målfarlighed, da han scorede sejrsmålet for Al Hilal i saudiarabernes første kamp ved VM for klubhold i nabolandet Qatar, hvor modstanderen var Espérance fra Tunis.

Og hvilket mål!

Gomis var kommet på banen nogle minutter forinden og modtog pludselig en skøn pasning fra peruvianske Andre Carrillo. Denne vippede elegant bolden videre ind i feltet til Gomis, der let var løbet fri. Og så vippede Gomis den over en forbipasserende og i øvrigt chanceløs modstander, inden han tonsede bolden over i det lange hjørne.

Det var kort og godt et møglækkert mål!

Ikke længe efter modtog Mohamed Kanno sit andet gule kort på kort tid, hvorfor Al Hilal måtte spille de sidste fem-otte minutter en mand i undertal.

Det gik lige præcis, og nu er holdet klar til semifinalen, hvor modstanderen er af en anderledes kaliber. Her venter brasilianske Flamengo, der kvalificerede sig til turneringen via den utrolige finalesejr på 2-1 over River Plate i november. Den kamp fik en afslutning, der minder om Manchester Uniteds Champions League-sejr over Bayer München i 1999.

Se alle kampene på Ekstra Bladet

VM for klubhold afvikles i år i Qatar.

Det har deltagelse af de seks kontinentale mestre (Liverpool, Flamengo, Al-Hilal, Espérance de Tunis, Monterrey og Hienghène Sport) samt værten Al-Sadd.

Liverpool og Flamengo træder først ind i semifinalen. Brasilianerne møder tirsdag Al-Hilal fra Saudi Arabien, mens den engelske storklub dagen efter møder mexicanske Monterrey. Finalen spilles lørdag aften på Khalifa International Stadium i Doha. 

Det er 16. gang, at FIFA Club World Cup afvikles, og det plejer at ende med europæisk sejr. Det har været tilfældet de seks seneste år og 11 gange i alt. De sidste fire titler er gået til brasilianske klubber. 

Du kan følge alle kampe på Ekstra Bladet+. Køb adgang lige her!

Se også: Den mand er livsfarlig! Pukki snød Schmeichel

Se også: Ingvartsen netter for tredje gang i Bundesligaen

Se også: Tyske storhold går mål-amok

Se også: Klopp bekymret

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Brøndby-landsholdsspiller kan blive solgt

Flere Brøndby-spillere er formentlig ansat på forskerordningen, viser Ekstra Bladets research. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Disse 32 Superliga-profiler får stor skatterabat

2 kommentarer
Vis kommentarer