Saftig sex-sag fører til dopingdom for fodboldstjerne

Samir Nasri ryger et år i skyggen efter at have brugt ulovligt præparat

Samir Nasri (til venstre) får et års karantæne. Foto: All Over
Samir Nasri (til venstre) får et års karantæne. Foto: All Over

Den tidligere Premier League-stjerne Samir Nasri bliver mandag tildelt et års karantæne for brud på dopingreglerne. Det skriver Marca.

Afgørelsen kommer efter næsten et års juridisk tovtrækkeri. Allerede marts sidste år indledte dopingmyndighederne en sag mod den tidligere Arsenal- og Manchester City-elegantier.

Sagen blev indledt, efter Samir Nasri julen 2016 besøgte Drip Doctors i USA, og en saftig sag om seksuelle eskapader eksploderede.

Drip Doctors postede et foto med doktor Jamilah Sozahdah og Samir Nasri, hvor det fremgik, at den daværende Sevilla-spiller havde fået et 'concierge immunity IV drop.'.

Dette foto fra Drip Doctors instagram fik hele sagen til at eksplodere. Privatfoto
Dette foto fra Drip Doctors instagram fik hele sagen til at eksplodere. Privatfoto

Det foto fik sagen til at eksplodere, da fodboldstjernens kæreste Anara Atanes gik hårdt til Samir Nasri og beskyldte ham for utroskab.

- Du tilbyder også fuld seksuel service med det, skrev brugeren 'anaragram' under billedet.

Samtidig begyndte Samir Nasris twitter-konto at flyde med posteringer om Jamilah Sozahdahs besøg på spillerens hotel, og hvor skidt en karakter han var.

#anaraatanes #cute @ainhara

A post shared by @ anara_atanesworld2 on

Samir Nasri forklarede efterfølgende, at de vrede tweets var afsendt af Anara Atanes, der havde hacket hans adgangskode i et anfald af jalousi.

Samtlige tweets og instragram-posteringer blev efterfølgende slettet, så der er ikke noget spor af beskyldningerne online længere - bortset fra et væld af foto-dumps.

Det, der umiddelbart lignede et uskønt kæreste-opgør omkring utroskab, udviklede sig imidlertid hurtigt i en mere alvorlig retning for Samir Nasri.

Hans besøg på klinikken i Los Angeles skete nemlig uden tilladelse fra hans klub, Sevilla.

De spanske anti-dopingmyndigheder indledte en undersøgelse af Nasris behandling med sundhedsklinikkens intravenøse vitaminbehandlinger. De behandlinger forbryder sig mod reglementet hos det internationale anti-dopingagentur, WADA.

Det udløser nu et års karantæne til Samir Nasri, der sidste sommer skiftede til tyrkiske Antalyaspor. Hans kontrakt der blev revet over i slutningen af januar, og det var ventet, at Las Palmas ville give Nasri en aftale. Det sætter karantænen en stopper for.

Se også: Efter pinlig sex-sag: Nu risikerer fransk stjerne kæmpe karantæne

Se også: Spillere i oprør: Landstræner var fuld under EM-kamp

Se også: Utrolige Ronaldo: Forærer historisk hattrick væk

32 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere