Det er ikke småtterier, de største stjerner i international fodbold har at gøre godt med, når det er lønningsdag.
Og det kan være svært at fatte for os almindelige dødelige, at folk, der fra tid til anden sparker lidt til en lille, rund læderbold, kan blive belønnet med så himmelske summer, som tilfældet er med nogle af verdens bedste spillere.
I Norden er det kun den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic, der kan prale af at være blandt verdens bedst betalte fodboldspillere.
Angriberen tjener nemlig cirka 2 millioner kroner om ugen i Manchester United. Og det gør ham til den 10. bedst betalte spiller i verden.
En solid mindsteløn
På ottendepladsen finder man svenskerens kollega og anfører i United, Wayne Rooney, som kan glæde sig over at kunne indløse en ugentlig check på 2,1 millioner danske kroner.
Til sammenligning kan det nævnes, at danske Christian Eriksen ifølge mediet Total Sportek tjener 570 tusinde kroner om ugen i Tottenham, hvilket er godt og vel en fjerdedel af, hvad Ibrahimovic indkasserer hos De Røde Djævle.
I løbet af de sidste ti år har det at tjene omkring 750.000 kroner om ugen udviklet sig til en form for mindsteløn blandt top-eliten i international fodbold. Det fremgår af undersøgelser foretaget af den norske bank Axo Finans.
Svensker på vej til United: Smadrer vild transferrekord
Real Madrid-stjerner topper listen
Hver uge tjener 112 fodboldspillere næsten det dobbelte af, hvad den gennemsnitlige lønarbejder i Norge tjener om året.
Ikke overraskende er det den portugisiske Real Madrid-stjerne Cristiano Ronaldo, der topper den vilde lønningsliste med vanvittige tre millioner kroner om ugen.
Ronaldo er skarpt forfulgt af sin walisiske holdkammerat Gareth Bale, der må tage til takke med 2,9 millioner kroner …
Real Madrid forsvarer Ronaldo i enorm skattesag
Af de 20 bedst betalte fodboldspillere i verden spiller otte af dem i den engelske Premier League, seks i den kinesiske Super League (CSL) og fem i den spanske La Liga.
De engelske fodboldklubber er altså villige til at betalte mest for at holde på deres superstjerner.
Manchester City er klubben med flest spillere på listen. Hele 18 spillere inklusiv Samir Nasri og Wilfried Bony, som p.t. er udlånt, er at finde blandt verdens bedst lønnede spillere.
Men det er lokalrivalerne fra Manchester United, som løber med førstepladsen, når det kommer til den højeste gennemsnitlige ugeløn. Her må United-klubben smide cirka halvanden million kroner efter hver af sine i forvejen dyrt indkøbte stjerner.
Medie: Nu vil skattefar se Laudrups papirer
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.